Fujitsus globale service til modernisering af gamle systemer er beregnet på at hjælpe organisationer med at undersøge forskellige muligheder for at få mest muligt ud af de betydelige investeringer, der allerede er foretaget i ældre strategiske applikationer.
Når mulighederne er identificeret, kan Fujitsu arbejde sammen med kunderne for at hjælpe dem med at fastlægge den mest passende moderniseringsstrategi for hvert enkelt applikation.
Som det ofte er tilfældet med gamle applikationer, der er tilpasset i årenes løb, har den eksisterende funktionalitet en stor indbygget værdi og skaber specifikke forretningsfordele for organisationen. Det er derfor af afgørende betydning at bevare denne funktionalitet i ethvert moderniseringsinitiativ. De vigtigste problemer og risici skyldes ofte den teknologi, som applikationerne er baseret på, for eksempel hvis teknologien ikke længere understøttes, manglende personer med kendskab til systemerne, eller brugergrænsefladen er så forældet, at den er vanskelig eller ineffektiv at bruge.
Disse problemer og mange andre kan løses ved at modernisere applikationerne eller den underliggende teknologi – uden at det er nødvendigt at udskifte dem med færdigvarepakker eller lave hele systemet om fra bunden. Slutresultatet er applikationer, der har alle de eksisterende funktioner og kvaliteter, og som bedre kan tilpasses forretningens fremtidige behov, samtidig med at de udnytter den moderne applikationplatformsteknologi.
Del denne side |
|
|
|
|