GTM-MS3FJPH
Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Presse >
  5. Pressemeddelelser >
  6. 2018 >
  7. Fujitsu vinder stort udbud i Københavns Kommune

Fujitsu vinder stort udbud i Københavns Kommune

Nyheder:

  • Fujitsu fortsætter som leverandør af ESDH-system til medarbejderne i Københavns Kommune
  • Aftalen løber i fire år med option på yderligere to gange to år
  • Den opgraderede udgave af Fujitsus populære eDoc-system giver brugerne en række nye funktionaliteter og en øget brugervenlighed
København, August 10, 2018 Fujitsu har vundet et stort udbud fra Københavns Kommune om at levere ESDH-system til sags- og dokumenthåndtering og fortsætter dermed som leverandør til de omkring 8.600 brugere i Københavns Kommune. Aftalen gælder i fire år med mulighed for at kunne forlænges i yderligere to gange to år.

”Vi er meget glade for at kunne fortsætte som leverandør til landets største kommune og være med til at understøtte den digitale udvikling. Der er tale om en af vores større offentlige kontrakter til dato og en aftale af stor strategisk betydning,” siger David Lange, der er salgsdirektør og industrileder for offentlig sektor i Skandinavien for Fujitsu.

I Københavns Kommune er man begejstrede over at kunne udvikle samarbejdet med Fujitsu, som ifølge kommunen leverede det bedste tilbud i et udbud, hvor hovedfokus har været på funktionaliteten. Dermed fortsætter Københavns Kommune med at anvende det populære ESDH-system eDoc, som Fujitsu selv har udviklet, og som også anvendes i Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

Der bliver dog tale om en ny og opgraderet udgave, som i endnu højere grad er brugervenlig, fleksibel og i stand til at imødekomme kommunens komplekse landskab af systemer. Dermed er der udsigt til en lettere hverdag for de mange medarbejdere.

”eDoc er en både robust og velkendt løsning for brugerne. Samtidig får brugerne en hel serie af nye og forbedrede funktioner, som de har efterspurgt, og som giver optimale betingelser for effektive arbejdsgange i systemet,” siger Søren Walther Bjerregård, der har været projektleder på udbuddet.

Funktionaliteten og brugervenligheden har været afgørende for kommunens valg af leverandør, og med den nye opgraderede løsning bliver det for eksempel muligt at tilgå systemet fra sin smartphone.

”Københavns Kommune har haft et ønske om, at det nye system skulle have en intuitiv brugerflade og give mulighed for at automatisere og simplificere en række arbejdsgange i forbindelse med sagsbehandlingen," siger David Lange fra Fujitsu.

Find os online

Om Fujitsu

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Omkring 140.000 Fujitsu-medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2018, en konsolideret omsætning på 39 mia. US$. For mere information, se venligst www.fujitsu.com og www.fujitsu.dk

David Lange

Telefon: Telefon: + 45 44894489
E-mail: E-mail: david.lange@dk.fujitsu.com
Salgsdirektør & Industrileder for Offentlig Sektor i Skandinavien, Fujitsu

Date: 10 August, 2018
City: København