Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Pressemeddelelser >
  5. 2013>
  6. Vand- og støvtæt Fujitsu-tablet

Vand- og støvtæt Fujitsu-tablet

Ballerup, February 27, 2013

Nyheder

  • Meget hårdfør Fujitsu STYLISTIC M702-tablet
  • Den vand- og støvtætte tablet er Fujitsus bedst udstyrede Android-enhed nogensinde
  • Idéel til den mobile medarbejder, hårdfør nok til udendørs brug og meget let
Fujitsu har nu lanceret den ventede STYLISTIC M702 tablet-pc på Mobile World Congres i Barcelona. Den meget hårdføre Android 4-enhed er designet til situationer, hvor almindelige tablets beskadiges af vand eller bliver blokeret af støv, og den er dermed et prisbilligere og lettere alternativ til den bærbare computer.

Mobile enheder er blevet nødvendige værktøjer – men de er også sarte og beskadiges nemt. Fujitsus nye tablet er designet til at løse dette problem og sikre kontinuitet, efterhånden som virksomhederne i stigende grad udstyrer deres arbejdsstyrke med mobile værktøjer. Meget hårdfør betyder, at Fujitsus nye Android-tablet er stærk nok til at klare dagligdagens strabadser både på kontoret og i marken.

Fujitsu STYLISTIC M702 gør det nemt at arbejde alle steder, og den er beregnet til mennesker, der tilbringer en stor del af deres tid uden for kontoret. Et batteri, der holder hele dagen, er en af egenskaberne i den seneste tilføjelse til det voksende Fujitsu STYLISTIC-sortiment af tablets i business-klassen. Med en vægt på kun 590 g er STYLISTIC M702 nem at have med hele dagen uden at gå på kompromis med mobilitet og holdbarhed.

Et robust kabinet og ridsefrit glas beskytter STYLISTIC M702 mod stød og ridser, og den innovative tablets fuldstændige vand- og støvtæthed betyder sikker adgang til elektroniske konstruktionsplaner for en arkitekt, konstruktør eller entreprenør selv på blæsende og våde byggepladser. For en forsikringsvurderingsmand, der arbejder i marken, betyder den nye tablet, at rapporter og informationer kan færdiggøres på stedet, selv i kølvandet på en orkan. For fabriks- eller bygningsarbejdere betyder det, at de har adgang til tegninger og ordrer i marken via indbygget 4G og Wi-Fi-tilslutning og endda kan afgive bekræftelse via integreret NFC-funktion uden fare for, at støv og fugt ødelægger enheden.

En ukuelig business-tablet skabt til virksomheder – i dag og i morgen

I modsætning til almindelige enheder er Fujitsu STYLISTIC M702 designet med tanke på sikkerhed for virksomheden – et hovedkrav fra enhver CIO, der ønsker en mobil arbejdsstyrke. Egenskaber som integreret fingeraftrykssensor, fuld diskkryptering samt enhedssporing og -genfinding bidrager til sikkerheden for tablet-pc'en og dens data. Fra fabrikken er STYLISTIC M702 forsynet med office-applikationer og en dokumentscanner, der bruger et 8.1 MP-kamera i høj kvalitet. Tablet-pc'en er fuldt udstyret til Virtual Desktop Infrastructure, som betyder nem integration med førende VDI-løsninger og sikker adgang til data når som helst.

Citat

René von Staffeldt Beck, Product Manager, Work Place Systems, Fujitsu
“Almindelige pc'er har bidraget til at starte mobilitetsrevolutionen, men de er for sarte til mange arbejdsmiljøer. Vi har sigtet mod mobile arbejdsstyrker med den nye meget hårdføre STYLISTIC M702, som er en kompromisløs tablet parat til det hele, og som sikrer kontinuiteten i løbet af en arbejdsdag på farten. Virksomheder, der springer over, hvor gærdet er lavest og bruger almindelige pc'er i belastende miljøer, ender blot med store udgifter til reparationer og udskiftning af udstyr, der er beskadiget af vand eller andre ting.”

Note til redaktører

Ingress Protection Rating er en standard, der specificerer det beskyttelsesniveau, afskærmningen yder. Fujitsu STYLISTIC M702 er testet for både støv (IPX5) og vandstråler (IPX5/7/8):

  • IPX5 (vandstråler): Beskyttet mod vandstråler – direkte udsættelse for vand fra alle retninger fra en 6,3 mm dyse med en gennemløbshastighed på 12,5 l/min, ved et tryk på 30kN/m2 i mindst 3 minutter fra en afstand af cirka 3 meter
  • IPX7: Beskyttet ved nedsænkning i vand - nedsænket i 30 minutter til en dybde af en meter
  • IPX8: Beskyttet ved nedsænkning i vand – tablet-pc'en er egnet til vedvarende vandtryk i 1,5 meters dybt vand i 30 minutter
  • IPX5 (Støvtæthed): Giver specifikationer af det beskyttelsesniveau, som afskærmningen yder mod skadelig indtrængen af fremmedlegemer i fast form og støv.

Om Fujitsu

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Mere end 170.000 Fujitsu medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2012, en konsolideret omsætning på 54 mia. US$. For mere information, se venligst www.fujitsu.comOpen a new window og www.fujitsu.dkOpen a new window.