Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Pressemeddelelser >
  5. 2010>
  6. Fujitsu lancerer HPC-løsninger globalt med teknologi fra Japans største HPC-løsninger.

Nu får europæerne også PRIMERGY High Performance Computing

Fujitsu lancerer HPC-løsninger globalt med teknologi fra Japans største HPC-løsninger.

København, June 02, 2010

Fujitsu har i dag meddelt, at virksomheden vil udvide sine HPC-løsninger (Hight Performance Computing) i Europa og derved gøre det muligt for ingeniører og videnskabsfolk at opnå innovative gennembrud.

 

En komplet HPC portefølje vil i løbet af de kommende måneder blive tilgængelig, inklusive rack- og bladserversystemer, middleware og InfiniBand-netværk, der understøttes af konsulentbistand og integrationsservice. Fujitsu sigter på både CAD-brugere og andre områder, der kræver særlig stor regnekraft som bioinformatik, finansiel risikomodellering og produktion af digitalt indhold som 3D-computergrafik.

 

“Computersimulation og -modellering med HPC er blevet en essentiel del af forskning og udvikling i mange industrier. High performance computing er et voksende marked, og vi forventer, at HPC-serverløsninger vil stå for 20 procent af vores x86-serversalg inden for de næste to år,” siger produktmarketingchef Klaes Pierre Fris, Fujitsu.

 

Japanske erfaringer

Fujitsu er markedets førende leverandør af HPC løsninger i Japan, hvor virksomheden har opsat de største computersystemer. Og det er over tredive års erfaring og innovation, Fujitsu lægger til grund for sin europæiske satsning. En satsning, der forstærkes af dedikerede HPC-services som benchmarking, certificering og integration.

 

”Vi vil bruge vores brede og årelange erfaring i det japanske marked til at udvide HPC-forretningen globalt. Vi tror på, at vores innovative og ekstremt pålidelige HPC-løsninger kan hjælpe vores kunder med at understøtte deres opgaver, så de sammen kan skabe værdi for forretningen,” siger produktmarketingchef Klaes Pierre Fris, Fujitsu.

 

Kunder vil kunne bruge Fujitsus globale netværk af kompetencecentre og en lang række partnere i forbindelse med deres specifikke HPC-løsninger. Fujitsu tilbyder således både HPC-løsninger direkte fra Fujitsu og via specialiserede partnere, der har en dyb forståelse og viden om HPC-applikationer og middleware-stacks.

 

Komplet produktpakke

Fujitsu lancerer allerede fra begyndelsen et bredt udvalg af HPC-platforme. Det drejer sig blandt andet om den nye PRIMERGY CX1000, der er en ekstremt skalerbar cloudserver-infrastrukturplatform, og om PRIMERGY BX900, der er en dynamisk serverinfrastruktur i et enkeltchassis. Virksomheder i enterprise-klassen, der på meget kort tid skal have opstillet et HPC-system, kan vælge rackserverne PRIMERGY RX200 som byggeblokke i deres HPC-klynger.

 

Den første af disse PRIMERGY HPC-systemer har allerede opnået Intel® Cluster Ready-certificeringen, der garanterer kunderne en allerede testet interoperabilitet og gør det lettere at sammenkøre klyngesystemer med applikationer.

 

"Fujitsu leverer meget overbevisende High Performance Computing-løsninger til Europa med PRIMERGY-produkterne, der er baseret på processorerne i Intel® Xeon® 5600-serien. Vi er også glade for at se, at Fujitsu ved at bruge Intel® Cluster Ready har kunnet fremskynde leveringen af PRIMERGY RX200 S6 til markedet,” siger Group Marketing General Manager & Vice President Boyd Davis, Intel Architecture Group.

 

HPC-klynge giver teknisk universitet et boost

En af Fujitsus første europæiske kunder er RWTH Universitetet i Aachen, der er en af tysklands førende tekniske universiteter med 30.000 studerende. For at tilføre et stærkt tiltrængt boost i computerkraften til et så it-afhængigt miljø, henvendte universitetets center for it og kommunikation sig til Fujitsu med ønsket om at få en HPC-klynge.

 

Fujitsu og partneren Unicorner installerede en klynge opbygget af 250 noder, der opererer med Linux og Windows HPC-stacks. Systemet er udstyret med et højt ydende, InfiniBand-netværk, der gør det muligt at udføre parallelle simulationsoperationer, der giver interaktiv adgang til applikationer for flere samtidige brugere, dette gav det ønskede boost til RWTH Universitetet i Aachen.

 

Om Fujitsu

Fujitsu er en førende leverandør af it-baserede forretningsløsninger til det globale marked. Med cirka 170.000 ansatte og kunder i mere end 70 lande, kombinerer Fujitsu et globalt korps af system- og serviceeksperter og lokalkendskab med meget pålidelige it- og kommunikationsprodukter og avanceret mikroelektronik for at skabe en merværdi for kunderne. Med hovedsæde i Tokyo, rapporterede Fujitsu Limited konsoliderede indtægter på 4,6 billioner yen (50 mia. US$) for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2010.

 

Fujitsu er pioner, når det drejer sig om at levere miljøvenlig teknologi og processer, og vi er medlem af the Climate Savers Computing Initiative and Green Grid Organizations. Virksomheden overholder de internationale standarder for social ansvarlighed og er med i FNs Global Compact Initiative.

 

For mere information, se venligst: http://www.fujitsu.com/ og http://www.fujitsu.dk/.  Gå til forsiden



Date: 02 June, 2010
City: København