Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Om Fujitsu i Danmark >
  4. Fujitsu og Lean

Fujitsu og Lean

Lean giver øget værdi for vores kunder

Som virksomhed er det vores mål at give kunderne den bedste kvalitet, til en konkurrencedygtig pris, og at differentiere os positivt fra konkurrenterne.

Lean er en vital del af Fujitsus kultur,  Lean er en del af vores DNA.

Formålet med Lean er at skabe øget værdi for vore kunder gennem kontinuerligt at forbedre leverancer ved at optimere systemer og processer. Dette kombineret med løbende samarbejde og forventningsafstemning med kunderne giver gode forudsætninger i bestræbelserne på at levere det bedst mulige resultat.

Fujitsus 8 Lean principper

Fujitsus 8 principper
For at understøtte vores Lean kultur har vi en række principper, som vi bruger til at sikre, at vi anskuer tingene på den samme måde og herunder stiller os selv følgende spørgsmål:
  • Gør jeg mit yderste for at forstå kundens problemstilling?
  • Forsøger jeg hele tiden at opnå det bedst mulige resultat?
  • Kan jeg/vi gøre det lidt bedre i morgen end i dag?
  • Forbedrer jeg hele tiden på arbejdsmetoder og – processer og sikrer, at de dokumenteres som nye standarder?
  • Skærer jeg alt overflødigt væk der ikke giver værdi?
  • Måler jeg på, hvad der er vigtigt for kunden og gør det synligt?
  • Deler jeg information og hjælper kolleger?

Hvordan påvirker vores arbejde med løbende forbedringer dig som kunde?

Hos Fujitsu arbejder vi med Lean principperne på alle niveauer og i alle funktioner/afdelinger.
Fujitsus Lean program er i øjeblikket centreret omkring følgende Lean værktøjer:

  • ComCells – Synliggørelse af hvordan det går og mødestruktur til at drøfte løbende forbedringer.
  • QFD - Quality Function Deployment – Måler vi de vigtigste ting for kunderne?
  • VSM - Value Stream Mapping – Optimering af leverancekæden mod kunden på tværs af afdelinger.

CommCells

Det centrale Lean værktøj for Fujitsu er de såkaldte CommCells, som er en integreret del af alle afdelinger. En CommCell er en struktureret mødeform, hvor der bl.a. arbejdes med de vigtigste KPI’er*. Formålet er at synliggøre for alle afdelingens medarbejdere, hvordan det går med den daglige drift i afdelingen og samarbejdet med kunderne, og hvor der kan skabes forbedringer, således at alle i teamet kan bidrage til at foreslå og iværksætte de nødvendige forbedringer. Der afholdes CommCell møder regelmæssigt, hvor eventuelle bekymringer diskuteres og opfølgning aftales. På samtlige afdelingers CommCell vil der være et mix af forskellige KPI’er, der alle er relevante og centrale for den pågældende afdelings daglige drift, og vi sikrer os, at der måles på det, der er vigtigt for kunderne. Dette kan fx være kundetilfredshedsmålinger, konkrete SLA** målinger, leverancekvalitetsmålinger etc.

* KPI = Key Performance Indicator.

** SLA = Service Level Agreement.

QFD – Quality Function Deployment

QFD – Quality Function Deployment
Via et andet af Fujitsus Lean værktøjer – QFD (Quality Function Deployment) - kan de enkelte teams løbende afstemme, at de KPI’er, der arbejdes efter på CommCell, også afspejler, hvad der er vigtigst for kunderne.

VSM – Value Stream Mapping

VSM – Value Stream Mapping
Det tredje centrale Lean værktøj er VSM – Value Stream Mapping – hvor hele leverancekæden til den enkelte kunde analyseres med henblik på at optimere gennemløbstid og reducere spild.

Hvad får kunderne ud af dette?

Via ovenstående principper og værktøjer sikrer vi, at løbende forbedringer konstant er i fokus for alle afdelinger, og vi sikrer, at alle medarbejdere kan/skal bidrage til at identificere og eksekvere løbende forbedringstiltag, således at kunden får den bedst mulige oplevelse af leverancen og samarbejdet med Fujitsu. Det sikrer også, at skulle der være udfordringer i samarbejdet, så sættes der øjeblikkeligt ind på at få dem løst, og det vil være synligt for alle hvad status er, og hvilken fremdrift der er.

Nogle af de vigtigste KPI på de fleste CommCells er født ud af kundetilfredshedsmålinger.

Der sættes et mål for, hvor vi skal være, og ligger vi under dette mål, iværksættes de nødvendige forbedringer, som sikrer målopnåelse.

Download


Fujitsu og Lean folder (163 KB)