Automatisering (RPA)

Automatisering af processer (RPA)
Fujitsu digitaliserer og automatiserer gentagne manuelle opgaver processer med RPA (Robotic Process Automation) for både private virksomheder og offentlige institutioner via programmerede scripts.
Vi hjælper alle typer organisationer med automatisering på baggrund af vores viden, erfaringer og værktøjer, og der er altid gevinster at hente, uanset hvor i automatiseringsprocessen den enkelte organisation er og uanset organisationens unikke forhold.
Vi rådgiver både dem med behov for en introduktion til området samt de organisationer, der allerede har arbejdet med automatisering i mange år – og alle derimellem. Processen med automatisering slutter aldrig. Man kan altid blive klogere og gøre mere og forbedre det nuværende. Vi sikrer, at automatisering bliver en succes.
Hvor er I i automatiseringsprocessen?
Vi er ikke startet endnu
I får hjælp til det grundlæggende, så I kommer godt i gang
Vi er lige gået i gang
I får undersøgt processen grundigt, så I undgår problemer senere hen
Vi har arbejdet med det et stykke tid
I får sparring, så I kan forbedre jeres nuværende arbejde og få de resultater, I ønsker
Vi har rigtig mange års erfaring
I får professionel sparring på opgaven, så I bliver endnu bedre og kan automatisere endnu mere
Fordele ved automatisering (RPA)
Levering til tiden
Opgaver bliver defineret af et script og løses dermed altid som planlagt
Opgaver løses 24/7/365
Processer kan køre uafhængigt af organisationens arbejdstider
Øget produktivitet
Der kan nu løses opgaver, der ellers ikke ville blive løst af hensyn til ressourcer
Altid høj kvalitet
Du minimerer risikoen for fejl, som kan opstå ved manuelle processer
Ressourcer optimeres
Færre manuelle opgaver sparer tid og penge – RPA arbejder tilmed længere og løser opgaverne hurtigere
Bedre processer
Der dannes rapporter på alle processer, så forbedringsmuligheder bliver synlige
Gladere medarbejdere
Medarbejderne undgår rutineopgaver og får mere tid til mere fordybende opgaver
Øget kundetilfredshed
Kunderne får bedre service i form af fx hurtigere svartider på henvendelser eller ved selvbetjening
Bæredygtigt
Digitaliserede og automatiserede processer kan give et lavere papirforbrug
Bedre opfølgning på mål
Det bliver lettere at følge op på fx virksomhedens KPI’er
Vi har rigtig mange års erfaring
I får professionelle øjne på opgaven, så I bliver endnu bedre og kan automatisere endnu mere.
Vi målretter altid arbejdet med automatisering til den enkelte organisation, da ikke to organisationer er ens. Vores model til at implementere og drifte automatisering er skalerbar og agil og er blevet succesfuldt gennemført med en lang række organisationer. Modellen giver en hurtig succes med den første automatisering, og selvsamme model sikrer styring, best practice og fortsat succes på den videre rejse. Det er samtidigt hurtigt for organisationer, der allerede er i gang med automatisering, at tilpasse sig Fujitsus model fuldt ud eller bruge elementer af modellen, så den passer til organisationens måde at arbejde på.
Vores eksperter ved, hvilke kvalifikationer der er behov for i de forskellige roller for at få succes med automation igennem hele processen – og der er ikke kun tale om tekniske kvalifikationer. Vi arbejder med konceptet Fujitsu Ambassador Framework, hvor udvalgte medarbejdere i organisationen hjælper med at udbrede viden og tankegangen om automatisering internt. På den måde når man ud i hvert hjørne af organisationen, og de ansatte er med til at finde processer, der kan automatiseres. Et ”automation first” mindset er afgørende for at få succes med automatisering.
Konkrete eksempler på fordele ved automatisering (RPA)

Den private sektor
En dagligvarekæde sparede ca. 900 timers manuelt arbejde årligt ved at automatisere processer i relation til økonomi og løn, hvorved kæden reducerede flaskehalse, fik et bedre flow og sikrede en bæredygtig balance mellem arbejdsliv og privatliv i specifikke afdelinger.
Et fælles hovedkvarter på detailområdet sparede en enorm mængde manuelle timer årligt ved at automatisere 50+ processer, og Fujitsu bruges nu som go-to partner for teknisk viden og support.

Den offentlige sektor
En kommune har sparet mere end 3.500 timers manuelt arbejde årligt ved automatisering af fx sagsbehandling, kommunikation med borgerne, selvbetjeningssystemer, administration, håndtering af fakturaer, regnskab, dataindsamling og rapportering.
En anden kommune har migreret data fra et gammelt system til et nyt system ved hjælp af RPA. Kommunen sikrede dataintegriteten, og processen blev samtidig meget billigere, end hvis kommunen løste det manuelt eller anvende leverandøren af det gamle system.
Lad os få din organisation sikkert i mål
Kontakt os for et uforpligtende møde

