Fujitsus miljøarbejde er en vigtig del af virksomhedens vision og kultur. Vi har ambitioner om at være brancheførende på miljøområdet herunder har vi som målsætning at reducere vores CO2 udledning, at sikre effektiv ressourceudnyttelse og generelt minimere vores aftryk på miljøet. Desuden er Fujitsu Danmark ISO14001 miljøcertificeret.
 
Vi ønsker samtidig at involvere alle vores medarbejdere i vores rejse til at blive endnu mere bæredygtig. Dette gøres gennem en række tiltag som har til formål at skabe en øget bevidsthed omkring miljømæssige udfordringer i samfundet. Eksempelvis fejrer vi ”Earth Hour” ved at opfordre medarbejderne til at slukke for ikke-væsentlige elektriske lys i en time fra 8.30 til 21.30. 
 

Reducering af CO2 udledning

I Fujitsu Danmark ønsker vi at gøre en forskel, når det kommer til reducering af CO2 udledning. Gennem diverse lokale tiltag forsøger vi at bidrage til en mere bæredygtig arbejdsplads og derved også samfund. Vi har blandt andet en målsætning om at installere ladestationer til elbiler ved vores hovedkontorer. Derudover fejrer vi ”international cykeldag” ved at tilbyde virksomhedsbetalt cykelkontrol til de medarbejdere, der cykler på arbejde på den pågældende dato. 

Reducering af affald

Udover reducering af CO2 udledning, ønsker vi at være med til at mindske affald i Danmark. Dette gøres blandt andet gennem initiativet ”Saml affald i Københavns Havn”, hvor kajakker udlånes til at samle affald i Københavns kanaler. Dette er ligeledes vores markering af verdensoprydningsdagen. Derudover ønsker vi at være med til at bekæmpe madspild ved at give vores medarbejdere mulighed for at købe rester fra vores kantine. 

Global indsats

Udover de lokale initiativer har Fujitsu Group et betydeligt fokus på de klima – og miljøudfordringer verden står overfor i dag. For at mindske vores globale aftryk på miljøet er det nødvendigt med en kollektiv indsats, og derfor har Fujitsu Group udarbejdet en klima og energi vision, som har til formål at sætte en fælles global retning for, at vi fremover kan sikre en grøn og bæredygtig udvikling samt bidrage med en positiv indsats på området. Du kan læse mere om vores vision og målsætninger her: Climate and Energy Vision.