GTM-MS3FJPH
Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Presse >
  5. Pressemeddelelser >
  6. 2019 >
  7. Fujitsu skal udvikle administrationen i Brøndby Kommune på ny lang aftale

Fujitsu skal udvikle administrationen i Brøndby Kommune på ny lang aftale

Nyheder:

  • Fujitsu er blevet valgt til at levere koncernløsning til Brøndby Kommune på seksårig aftale med option på yderligere to år
  • Som en del af aftalen skal EG, som underleverandør til Fujitsu, levere løn- og vagtplansystemmet, EG Optima til kommunen
  • Kommunen bliver den 8., der opgraderer til Fujitsus økonomistyringssystem Prisme 2015
København, April 12, 2019 Fujitsus økonomistyringssystem Prisme 2015 er for alvor ved at blive rullet ud i de danske kommuner. Nu har Brøndby Kommune valgt Fujitsu som leverandør af Prisme 2015 på en aftale, der træder i kraft den 1. januar 2020 og løber de kommende seks år med option på yderligere to.

Dermed slutter den store københavnske forstadskommune sig til Kolding Kommune, Gentofte Kommune, Frederiksberg Kommune, Høje Taastrup Kommune, Ballerup Kommune, Varde Kommune og Fredensborg Kommune, som allerede er overgået til den nye, forbedrede Prisme-platform.

”Vi er meget tilfredse med, at Brøndby Kommune har valgt at fortsætte og udvikle vores allerede eksisterende samarbejde omkring økonomistyringen og nu også udvide det til at omfatte løn- og vagtplansystemet EG Optima. Vi ser meget frem til snarest at tage hul på implementeringen af Prisme 2015 og sætte yderligere skub i den digitale udvikling af kommunen,” siger David Lange, der er Salgsdirektør & Industrileder for Offentlig Sektor i Skandinavien i Fujitsu.

Han forventer at yderligere mindst en håndfuld kommuner vil opgradere fra Prisme 2009 til Prisme 2015 i løbet af året.

Forbedret samspil mellem løsninger og nye muligheder

Hos Brøndby Kommune har valget af Fujitsu som hovedleverandør været oplagt, fordi man har haft et frugtbart samarbejde gennem de seneste seks år, og det har desuden givet god mening at vælge EG som underleverandør af løn- og vagtplansystem, fordi Fujitsu og EG har et velfungerende makkerskab i en række kommuner, lyder det fra Brøndby Kommune.

”Vi har haft et rigtig godt samarbejde, som vi gerne vil styrke og bygge videre på. Vi glæder os meget til at få det nye systemlandskab op og køre, og vi har store forventninger til, at det kan modernisere både økonomistyringen og lønområdet yderligere via automatisering, mere effektive processer og nye funktionaliteter. Samtidig får vi med valget af EG to løsninger, der i højere grad spiller sammen,” siger økonomichef i Brøndby Kommune, Rasmus Møller. 


Brøndby Kommune er den fjerde offentlige kunde, der har valgt at tage EG’s nye vagtplansystem EG Optima ind, fordi løsningen giver mulighed for behovsstyret bemanding indenfor sundhed, pleje og omsorg. Det betyder en jævnere arbejdsbelastning for medarbejderne, sikrer de rette kompetencer overfor borgere og patienter og forbedrer den samlede kapacitets- og ressourceudnyttelse. EG er derfor begejstret over at være en del af aftalen, hvor de afløser KMD som leverandør af løn- og vagtplansystem.

”Brøndby Kommune er spændende, fordi de har lige præcis de tanker om digitalisering og decentralisering, som vi bygger vores løsning EG Optima på. Vi udnytter vores dybe branchekendskab fra samarbejdet med det offentlige Danmark til at udvikle og levere software, der understøtter og effektiviserer hverdagens arbejdsgange – i tæt samspil med Fujitsu,” siger divisionsdirektør i EG, Johnny Iversen.

Find os online

Om Fujitsu

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Omkring 140.000 Fujitsu-medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2018, en konsolideret omsætning på 39 mia. US$. For mere information, se venligst www.fujitsu.com og www.fujitsu.dk

David Lange

Telefon: Telefon: + 45 44894489
E-mail: E-mail: david.lange@dk.fujitsu.com
Salgsdirektør & Industrileder for Offentlig Sektor i Skandinavien, Fujitsu

Date: 12 April, 2019
City: København