FUJITSU

  1. Hjem >
  2. Nyheder >
  3. Pressemeddelelser >
  4. Grundejernes Investeringsfond (GI) outsourcer it-infrastrukturen til Fujitsu

Fujitsu Services


Grundejernes Investeringsfond (GI) outsourcer it-infrastrukturen til Fujitsu

I en mellemstor virksomhed ligger outsourcing af infrastruktur lige til højrebenet. Eneste måde at sikre driftsstabilitet og tilgængelighed.


Hellerup, den 17. november 2008  — Viden og man-power til at drifte it-teknologien er en hyldevare. Det vil være en fejlsatsning, hvis vi i it-afdelingen brugte vores tid og kræfter på det, siger it-chef John Tangaa, Grundejernes Investeringsfond og tilføjer:

-Vi skal bruge vore kræfter på at have kontrol med udvikling og support af de applikationer, som virksomheden lever af. De applikationer, der er kernen i at få vores forretning til at køre.

-It-afdelingen ikke stor nok til at dække drift, overvågning og support 24/7 på en økonomisk måde. Du kan ikke konstant bemande en helpdesk i en lille afdeling, og det er svært for en person at følge med i den tekniske udvikling. Derfor har vi outsourcet hele Grundejernes Investeringsfonds infrastruktur til Fujitsu.

-Begrundelsen er helt traditionel. Det ligger lige til højrebenet, siger John Tangaa.

Grundejernes Investeringsfond, GI gik i udbud i foråret 2008 og prækvalificerede tre leverandører. Udbuddet endte med en fem-årig aftale med Fujitsu, der får ansvaret for driften af hele GI’s it infrastruktur med 35 servere, 200 pc’ere, printere, Service Desk, WAN- og LAN-drift.

Konsolidering på vej
-Vi er meget glade for aftalen med GI. It-installation etableres i Fujitsus datacenter i Hellerup, primært på en virtualiseret serverplatform. Efter en overgangsperiode forventer vi at kunne konsolidere platformen og dermed sikre en driftsbesparelse for GI, siger salgschef Kim Burmeister Nielsen, Fujitsu og fortsætter:

-Som led i aftalen overtager Fujitsu en medarbejder fra GI. Vi byder ham velkommen, og han vil indgå i Fujitsus driftsteam. Med hans viden om installationen sikrer vi kontinuitet og fortsat god service til GIs medarbejdere.

-Behovet for 24/7-driftovervågning og service øges i takt med, at virksomhederne tilbyder deres kunder selvbetjening og online services. Men den er også påkrævet, hvis virksomheden vil tilbyde fleksible arbejdstider og hjemmearbejdspladser. Det gør flere og flere, og medarbejderne arbejder på alle tider af døgnet.

-Løber kunderne eller medarbejderne ind i driftsproblemer, vil online- strategien skabe imageproblemer i stedet for at være en service.

-Derfor er det vigtigt, at it-installationen er overvåget 24/7, svartider er korte, og systemet kører optimalt. Det leverer Fujitsus driftsovervågning. På en måde, som den enkelte virksomhed ikke kan gennemføre. Hverken økonomisk eller teknisk.

-Outsourcing er dermed både en forudsætning og løsningen på den servicekvalitet, som er en konkurrenceparameter på markedet, siger Kim Burmeister.

Godt match
-Vi glæder os til at kunne koncentrere os om at udvikle i stedet for at bruge tiden på support og fejlfinding. De ressourcer har vi brug for, siger John Tangaa og fortsætter:

-Dialogen har været konstruktiv, og knaster er løst med det samme. Frem for at være en lille virksomhed hos en stor leverandør, tror jeg, det er bedre at være en mindre kunde hos en knap så stor leverandør. De er mere lydhøre, og det har jeg det godt med. Der er en god balance. Og globalt er Fujitsu jo ikke blandt de mindste, slutter John Tangaa, Grundejernes Investeringsfond.

Yderligere oplysninger:
Salgschef Kim Burmeister Nielsen, Fujitsu A/S, telefon 27 13 38 50.