Fujitsu Services
Fujitsu knytter otte online togbilletsystemer sammen
Fujitsu har integreret det internationale højhastighedstog Eurostars billetsystem med syv britiske regionale togselskabers billetsystemer, så togpassagerer online kan reservere og købe billet til hele rejsen til blandt andet Paris eller Bruxelles.
Hellerup, den 7. januar 2008 — Tidligere skulle passagerer købe en regional strækning hos den lokale togoperatør og en anden billet hos Eurostar til strækningen fra London til destinationen på Kontinentet.
- Det er en oplagt opgave at integrere billetsystemerne, så forbrugerne får en nemmere og bedre rejse, siger direktør Ajs Haarbo, Fujitsu og fortsætter:
- Derfor er det også en integrationsopgave, som Fujitsu med entusiasme og målrettethed har påtaget sig. Integration af forskellige systemer kan være vanskelig, men der er nu udviklet en kundevenlig og velfungerende løsning.
- Den grænseoverskridende løsning vil uden tvivl fremme brugen af tog mellem Storbritannien og resten af Europa, og det er vigtigt også af hensyn til miljøet. CO2-belastningen fra en togrejse mellem London og Bruxelles er kun 10 procent af CO2-belastningen fra en flyrejse mellem London og Bruxelles.
- Denne integrationsopgave er en typisk Fujitsu-kompetence. Vi er platform-uafhængige og vant til at skabe løsninger på tværs af leverandører, traditioner mm. og knytte de bedste løsninger inden for forskellige områder sammen til en effektiv løsning i forhold til kundens mål, siger Ajs Haarbo.
Midt i 2008 implementeres anden fase af løsningen, hvor yderligere en række togoperatører kobles på online billetsystemet.
Eurostar driver de højhastighedstog, der via Kanaltunnelen forbinder Storbritannien og Kontinentet. Selskabet er togoperatør og bruger af tunnelen, tunnelen er ejet af et selvstændigt kanalselskab.
Eurostar kører fra St. Pancras Station, i nærheden af King’s Cross. Højhastighedstoget kører London-Paris på 2 t. 15 min., London-Bruxelles 1t. 51 min.
Yderligere oplysninger:
Direktør Ajs Haarbo, Fujitsu A/S. Telefon 44 89 44 89.
