Fujitsu Services
Konsolideringen fortsætter. Fujitsu Services køber tysk SAP- og outsourcing virkskomhed.
Fujitsu Services køber sig til større kompetence og markedsandele inden for SAP og HR-løsninger. TDS AG med 700 medarbejdere leverer it-services til navnlig i Tyskland, Schweiz og Østrig.
Hellerup,Den 15. december 2006 — Fujitsu Services fortsætter sin ekspansion i Europa med købet af den tyske IT-services virksomhed TDS AG med 700 medarbejdere. TDS er blandt andet markedsleder inden for HR-outsourcing og har en stor kompetence på SAP. Fujitsu betaler 2,80 Euro pr. aktie svarende til en samlet pris på godt 600 millioner kroner. TDS omsatte for 93 millioner Euro, svarende til knap 700 millioner kroner.
"Købet af TDS er et led i den vækst og konsolidering, som Fujitsu Services vil stå i spidsen for i Europa, herunder Norden og Danmark", siger adm. direktør Hans Iakob Estrup, Fujitsu Services A/S og fortsætter:
"Fujitsu Services er verdens anden største inden for IT-services og satser kraftigt på at vokse i Europa med outsourcing, rådgivning og løsninger til private virksomheder og den offentlige sektor."
"Vi bliver styrket på to interessante kompetenceområder, SAP og HR. TDS har udviklet en række unikke HR-løsninger og har gennem outsourcing overtaget hele HR-funktionen for en række store og mellemstore virksomheder. I Tyskland er TDS markedsleder på dette område. Som en mangeårig SAP-specialist råder TDS tillige over en indgående kompetence på hele SAP-området, ligesom konsulenterne arbejder med Enterprise Content Management, ECM systemer."
"Dernæst styrker Fujitsu Services sin position i det tyske marked, "siger Hans Iakob Estrup.
Fujitsu Services har aftalt at købe, hvad der svarer til 79,1 procent af aktiekapitalen af General Atlantic og enkelte andre aktionærer og fremsætter indløsningstilbud på de resterede aktier. General Atlantic er en global investeringsfond, der i Danmark har interesser i Saxo Bank A/S.
Yderligere oplysninger: Administrerende direktør Hans Iakob Estrup, Fujitsu Services A/S. Telefon 44 89 44 89.
Hans Iakob Estrup
Administrerende direktør
Fujitsu Services A/S
E-mail:info@dk.fujitsu.com
