Fujitsu Services
Best Price: Virksomhederne kan selv halvere udlandsmobilregningen
Ny software finder altid markedets laveste pris, uden at brugerne skal bruge tid på at ændre indstillinger.
Hellerup, Den 26. oktober 2006 — Mobiloperatørerne takserer én pris for opkald fra Danmark til udlandet og en anden – ofte meget højere – pris for at ringe fra udlandet hjem. En TDC-kunde betaler eksempelvis 9,42 kr./min. for et opkald fra Tyskland. Fra Danmark til Tyskland koster det kun 3,15 kr./min.
Denne asymmetri er kendt, men hidtil har den været umulig at komme udenom. Men nu kommer Fujitsu Services med Best Price-løsningen, der sikrer virksomheden den laveste mobiltakst.
Lidt forenklet sker der det, at løsningen vender samtalen om, så det dyre opkald fra Tyskland takseres som om opkaldet kommer fra Danmark. Dermed sparer man 6,28 kr./min. svarende til 67 procent.
”Best Price sørger for, at du altid ringer til laveste minutpris. Det sker helt automatisk. Det er ikke nødvendigt at huske alle udbydernes forskellige priser. Det er heller ikke nødvendigt at ændre indstillingerne i telefonen, hver gang du skal rejse. Best Price dirigerer opkaldet den billigste vej. Hver gang. Og der er mange penge at spare”, siger direktør Flemming Kjøller, Fujitsu Services.
”Der er ikke noget ulovligt i det, og samtalen går lige så nemt og godt, som den plejer. Du udnytter bare den asymmetri i priserne, som selskaberne selv har indført”, siger Flemming Kjøller.
Spar 90 pct på opkald fra USA.
Det samme billede gælder i hele Europa med besparelser på 35-70 procent (minutpriserne varierer efter udbyder).
”Endnu større besparelser er der ved opkald fra USA. Her koster det op til 17,75 kr for en TDC-kunde, der ringer hjem. Med Best Price koster opkaldet 1,75 kr., nemlig prisen for et opkald fra Danmark til USA. Besparelsen er 90 procent”, siger Flemming Kjøller.
De første virksomheder har taget Best Price i brug, og de har besparelser på 50-60 procent på mobilregningen.
Politiske kræfter taler om at gribe ind over for operatørernes høje roamingpriser. Men det et sandsynligt, at selv efter, at EU-Kommissionen får ændret de nuværende høje priser, vil der fortsat vil være en asymmetri i priserne og fordele ved Best Price.
Enkelt og let at indføre.
Softwaren distribueres via en SMS til alle relevante medarbejdere i virksomheden og installeres automatisk. Det har flere fordele.
Virksomheden er ikke afhængig af, om medarbejderne gider bruge faciliteten, og den enkelte skal ikke bruge tid på at konfigurere telefonen eller på at holde sig ajour med, hvilken udbyder der er bedst i de forskellige lande. Best Price-løsningen sikrer altid den billigste mobilforbindelse.
Løsningen tilbydes af Fujitsu Services som en asp-service. Omkostningen til installation vil meget hurtigt være tjent hjem af besparelserne.
Fujitsu Services.
Fujitsu Services er en af de førende IT services virksomheder i Europa med en årlig omsætning på 24,8 milliarder kroner, 18.000 medarbejdere og aktiviteter i mere end 20 europæiske lande. Fujitsu Services udvikler, leverer og drifter IT-systemer og services for kunder i den finansielle sektor, teleindustri, detailhandel, forsyningsvirksomheder og den offentlige sektor. Kerneområderne er leverance af IT-infrastruktur management og outsourcing på tværs af desktop, netværk og datacenter miljøer med alle afledede services fra konsulentydelser inden for infrastruktur til integration og drift.
Fujitsu Services indgår i den europæiske del af Fujitsu Group. Fujitsu Group omsætter for 240 milliarder kroner og er førende i verden inden for IT-systemer og services.
Yderligere oplysninger: Direktør Flemming Kjøller, Fujitsu Services A/S. Telefon 44 89 44 89.
Fjemming Kjøller
Direktør
Fujitsu Services A/S
E-mail:flemming.kjoeller@dk.fujitsu.com
