FUJITSU

  1. Hjem >
  2. Nyheder >
  3. Pressemeddelelser >
  4. Roskilde Bibliotek giver adgang til alverdens viden med Metalib og SFX

Fujitsu Services


MetaLib fra Fujitsu skal bringe Roskildes borgere ud i verden

Roskilde Biblioteks lånere, der bor i Roskilde Kommune får nu gratis adgang fra deres egen computer til en række e-resurser via MetaLib og SFX. Løsningen er leveret af Fujitsu.


Hellerup, Den 30. maj 2006 — Roskilde Biblioteks lånere, der bor i Roskilde Kommune får nu gratis adgang fra deres egen computer til en række e-resurser via MetaLib og SFX. Løsningen er leveret af Fujitsu.

Løsningen giver brugerne adgang til en lang række databaser, som nu også kan søges hjemme fra lånernes egen computer. Det gælder fx den populære Faktalink.dk med korte artikler om aktuelle emner og Gør-det-selv-indeks, der giver brugbare henvisninger til, hvordan du kommer videre med projekter i hus og have. Hertil kommer en lang række andre databaser, også en del udenlandske, som bl.a. kan komme studerende og specielt interesserede lånere til gode. Det gives endvidere direkte adgang til de elektroniske materialer.

Bibliotekschef Mogens Vestergaard udtaler. ”Biblioteket har længe haft behov for at kunne stille databaser til rådighed for Roskilde Kommunes lånere fra deres egne pc’er. Med denne løsning kan dette ske samtidigt med, at vores brugere får mulighed for at søge i flere databaser på samme tid, at opnå adgang til fuld tekst og en lang række andre fordele. Vi glæder os til vores brugere tager disse nye muligheder i brug.”

På bibliotekets hjemmeside www.roskildebib.dk kan du se en komplet liste over alle databaser, som biblioteket giver dig adgang til.

En lang række danske biblioteker tilbyder denne service for deres brugere. Roskilde Bibliotek er dog det første folkebibliotek, som tager MetaLib og SFX i brug. Det forventes at en række øvrige folkebiblioteker følger efter og dermed giver brugere adgang til hjemmefra at opnå adgang til bl.a. de såkaldte nationale licenser, som bibliotekerne allerede har betalt for at borgerne kan få adgang til.


Carsten Dibbern
Chefkonsulent