FUJITSU

  1. Hjem >
  2. Nyheder >
  3. Pressemeddelelser >
  4. Helsingør Kommune vælger Fujitsu som leverandør af hardware for de næste tre år

Fujitsu Services


Helsingør Kommune vælger Fujitsu som leverandør af hardware for de næste tre år

Helsingør Kommune har indgået aftale med Fujitsu Services A/S som hovedleverandør af stationære pc’er, skærme, PDA´er og diverse it-udstyr. I løbet af de næste tre år skal Fujitsu sørge for løbende at levere udstyr til hele kommunen inklusiv samtlige forvaltninger.


Hellerup,Den 07. juni 2005 — Senior account manager Robert Kjær-Madsen fra Fujitsu fortæller, at følgende faktorer har været vigtige for Fujitsu i udbudsprocessen: ”For os har det været helt afgørende at demonstrere, hvordan man kan skrue et tilbud sammen, som indeholder markedets bedste og mest ergonomiske it-udstyr uden at gå på kompromis med kvaliteten. Dernæst har vi fokuseret meget på ikke at fremstå som en traditionel hardwareleverandør, men en løsningsleverandør og samarbejdspartner med en helhedsorienteret indgang til it-anvendelsen. Derfor er vi meget tilfredse med, at Helsingør Kommune valgte netop os som hovedleverandør.”

Fujitsu-Siemens produkter er ”grønne”

Robert Kjær-Madsen tilføjer: ”Vi har i tilbuddet valgt at gå med Fujitsu Siemens kvalitetsprodukter. Dermed har vi bl.a. kunnet adressere kommunens miljøpolitik under Agenda21, idet Fujitsu-Siemens produkter som de eneste på markedet har det eftertragtede Svanemærke. Oven i det er vi glade for, at brugerne i Helsingør Kommune har tilkendegivet, at Fujitsu-Siemens produkter er et godt valg, eftersom de har testet flere af dem.”

Samarbejdet er skudt i gang

Onsdag den 1. juni trådte aftalen i kraft. Helsingør Kommune var på besøg hos Fujitsu for at aftale de sidste detaljer. Om kort tid følges arbejdet op med en produktgennemgang, hvor samtlige af kommunens forvaltninger besøges.

Indkøbschef Allan Christensen fra Helsingør Kommune kommenterer samarbejdet: ”Vi ser frem til at arbejde sammen med Fujitsu og ikke mindst til at få glæde af det nye it-udstyr. Vi har valgt Fujitsu på baggrund af det økonomisk mest fordelagtige bud blandt andet med vægt på økonomi, kvalitet og miljø."

Yderligere information

Hvis du gerne vil have flere informationer om aftalen med Helsingør Kommune, så kan følgende personer kontaktes:


Pressekontakt

Allan Christensen
Stilling: Indkøbschef

Helsingør Kommune
Tlf.: 4928 2828


Robert Kjær-Madsen
Stilling: Senior Account Manager

Fujitsu
Tlf.: 4489 4489