FUJITSU

  1. Hjem >
  2. Nyheder >
  3. Pressemeddelelser >
  4. Fujitsu indgår samarbejde med IST på det kommunale institutionsområde

Fujitsu Services


Fujitsu indgår samarbejde med IST på det kommunale institutionsområde

IST og Fujitsu har netop indledt et samarbejde vedrørende institutionssystemet IDIS. Formålet med samarbejdet er at styrke institutionsløsningen både ved udvikling og mersalg. Samarbejdet har allerede fået en konsekvens, i og med at IST har overtaget kundeansvaret for Fujitsus 12 kommunekunder på IDIS-systemet.


Hellerup,Den 03. juni 2005 — Koncernchef i IST, Carl-Martin Lanér har denne kommentar til det kommende samarbejde: ”For IST passer samarbejdet med Fujitsu som fod i hose med vores strategier på skole og institutionsområdet i Danmark. Vi har en meget stærk position i øvrige nordiske lande – nu er turen kommet til Danmark. Med overdragelsen af ansvaret for de 12 kommunekunder er vi kommet et skridt nærmere vores mål.”

Direktør i Fujitsu, Jimmy Kevin Pedersen tilføjer: ” Fujitsu har aftalt med IST, at Fujitsu også skal videre sælge andre af ISTs produkter til det kommunale marked, eksempelvis Den Digitale Skole og BørneForvaltning®.”

Løsninger til institutionsområdet er i rivende udvikling

Som det i øvrigt er tilfældet med mange andre it-systemer til kommunerne sætter de kommende kommunesammenlægninger fokus på målrettede kommunale systemer. I mange år har både skoler og daginstitutioner manglet it-løsninger, som kunne lette hverdagen. Dette er der ved at blive rådet bod på, nu hvor kommunerne bliver større. IDIS er et eksempel på en løsning, der har været længe på markedet, men som kun enkelte større kommuner har investeret i.

Carl-Martin Lanér mener: ”Kunderne får flere fordele ved, at IST har overtaget kundeansvaret for institutionssystemet IDIS. Ved at samle alt éet sted, så kan vi give alle vores kunder en større sikkerhed i den langsigtede planlægning. Samtidig har vi sikret os, at vi fortsat kan udvikle vores forretningside om, at være Nordens førende specialist i it-løsninger indenfor skole- og daginstitutionssystemer. Vores kunder vil dermed høste fordelene med flere sammenhængende systemer.”

Perspektiver omkring kommunalreformen

IST har et grundigt kendskab til de forudsætninger, der gør sig gældende indenfor de kommende kommunesammenlægninger. IST har derfor udviklet metoder til at skabe en sikker og tryg overgang udfra de konsekvenser, som kommunalreformen medfører.

Den Digitale Skole og Børneforvaltning™

ISTs samlede koncept, Den Digitale Skole og Børneforvaltning™, tilbyder et sammenhængende og rollebaseret system af flere løsninger, som giver kunden et godt afkast af foretagne investeringer. Hele forvaltningen, dvs. både den administrative del og de udførende, som har en dialog med borgerne, tilbydes en integreret løsning med en fælles grænseflade og sikkerhed på højt niveau. Den Digitale Skole og Børneforvaltning™ sikrer, at alle de berørte parter opfatter forvaltningen som attraktiv, tilgængelig og effektiv. Elever, forældre, lærere m.fl. får hurtig og nem adgang til vigtig information – hver dag, døgnet rundt. Den Digitale Skole og Børneforvaltning™ gør det lettere for både borgerne og administration at nå visionen om åben forvaltning i hele kommunen.

Lidt om IST

IST har siden 1985 arbejdet på at nå et helt bestemt mål: Gennem effektive it-løsninger at frigøre ressourcer, tid og penge på skole- og dagtilbudsområdet. ISTs opgave er at udvikle og markedsføre systemer og it-relaterede tjenester til uddannelsessektoren i Skandinavien. Målet er en virksomhed, der er effektiv, døgnåben og fuldstændig interaktiv. IST er markedsledende og samarbejder i dag med over 400 kommuner samt universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner i hele Skandinavien.

Yderligere information

Hvis der ønskes yderligere information om samarbejdet mellem IST og Fujitsu kan følgende personer kontaktes:


Pressekontakt

Carl-Martin Lanér
Stilling: Koncernchef

IST
Tlf.: 0046 702 051 635


Jimmy Kevin Pedersen
Stilling: Direktør

Fujitsu
Tlf.: 4489 4489