FUJITSU

  1. Hjem >
  2. Nyheder >
  3. Pressemeddelelser >
  4. Outsourcing hos Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole

Fujitsu Services


Outsourcing hos Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole

Danmarks Veterinær- og Jordbrugs Bibliotek (DVJB) under Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole har indgået en femårig outsourcingsaftale med Fujitsu. Aftalen indebærer drift, overvågning og systemadministration af bibliotekssystemet ALEPH.


Hellerup,Den 08. marts 2005 — Som det første forskningsbibliotek i Danmark har Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskoles bibliotek (DVJB) indgået en outsourcingsaftale. For biblioteket vil det betyde større driftsikkerhed og kontrol over udgifterne til bibliotekssystemet - ALEPH. Ligeledes kan DVJB forudse bedre udnyttelse af såvel ALEPH som egne personaleresurser. Fujitus garanterer desuden i aftalen, at DVJB i hele aftaleperioden vil have den nødvendige serverkapacitet til rådighed til bibliotekssystemet.

Omfang af aftale

Fujitsu skal først og fremmest hoste og overvåge serveren. Hertil kommer, at systemadministration af ALEPH i fremtiden vil blive varetaget af Fujitsu. Kommunikationen mellem arbejdspladserne på DVJB og serveren i Hellerup vil forgå via internet. Kontrakten er tegnet med en løbetid på fem år med mulighed for forlængelse og/eller udvidelse med andre eLib produkter.

"Vi har længe ønsket en højere sikkerhed for vores bibliotekssystem," udtaler souschef Arne Bak-Sørensen. "Vi har i en længere periode kun haft én systemadministrator med indblik i ALEPH. Dette har givet DVJB en sårbarhed, som vi nu er sluppet af med. Desuden ved vi nu, hvor meget vi skal betale for drift af vores system fem år frem i tiden . Alt i alt har vi store forventninger til vores udvidede samarbejde med Fujitsu," slutter Arne Bak-Sørensen.

Kontakt Fujitsu

Hvis du vil vide mere om projektet, så kan du kontakte chefkonsulent Carsten Dibbern på telefon 44 89 44 89 eller på e-mail.