FUJITSU

  1. Hjem >
  2. Nyheder >
  3. Pressemeddelelser >
  4. Fujitsu bag Netbryllup hos Frederiksberg Kommune

Fujitsu Services


Fujitsu bag Netbryllup hos Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune er netop gået i luften med en ny eBorgerservice fra Fujitsu. Den digitale signatur er integreret med kommunens vielsessystem. Dermed bliver det nemmere og hurtigere at få en vielsesattest for borgerne. Samtidig får sagsbehandlerne lettet den administrative sagsbehandling væsentligt.


Hellerup,Den 20. august 2004 — Den digitale signatur står overfor et større gennembrud i Danmark. For øjeblikket står Fujtsu bag en række eBorgerservices rundt om i landet - hvor brugen af den digitale signatur er tænkt ind. Frederiksberg Kommune er netop blevet klar med at forenkle hele den administrative vielsesproces både i forhold til borgerne - men også internt i kommunen.

Den nye eBorgerservice hos Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune har nu gjort det lettere for sine borgere at blive gift. Fra kommunens hjemmeside kan man som borger udfylde alt elektronisk og maile blanketterne ind. Tidligere skulle man printe blanketten ud og sende den ind med posten. Se hvordan Frederiksberg Kommune har lagt Netbryllup ud som en borgerservice her.

Du kan også følge dette link og se et indslag om kommunens Netbryllup i TV2-Lorry. Vær opmærksom på, at indslaget tager et par sekunder at loade.

Hvad er Netbryllup?

Netbryllup er en løsning, som kombinerer flere ting. Kruse Print Systemer har leveret Kruse Vielsesblanketter og Kruse Vielsessystem - som er de faglige systemer kommunerne bruger til vielse. Fujitsu leverer en integration til dette sammen med eDoc DigiSign®, som skal bruges til at signere vielsesblanketterne digitalt. Dette skaber den totale digitale arbejdsgang. Når borgeren har udfyldt eBlanketten på kommunens hjemmeside og digitalt signeret den, så ryger den automatisk ind til kommunen. De udfyldte felter på eBlanketten importeres direkte i Kruse Vielsessystem, og derved undgås mange overflødige arbejdsgange. Kommunen har med den digitalt signerede blanket sikkerhed for at borgeren er den rette.

eDoc DigiSign®

Med eDoc DigiSign® integreret med Kruse Vielsessystem opnår kommunen følgende konkrete resultater:

  • De kommende ægstefæller kan begge digitalt signere eBlanketten med hver deres digitale signaturer og sende Kruses Vielsesblanketten til den offentlige myndighed.
  • Borgere kan digitalt signere og udveksle dokumenter med hinanden, hvis fx modsignaturer er relevante.
  • Kommunens medarbejdere kan verificere de fremsendte dokumenter og automatisk importere dem i Kruse Vielsessystem.
  • Kommunens medarbejdere kan digitalt signere og sende dokumenter til andre offentlige myndigheder, virksomheder og borgere.

eDoc DigiSign® er Fujitsus løsning til at kunne mere med den digitale signatur. Med eDoc DigiSign® kan du underskrive alle typer dokumenter, hvilket ellers ikke kan lade sig gøre. eDoc DigiSign® kan gratis downloades fra www.edocdigisign.dk. Her kan du læse om, hvad digital signatur drejer sig om, og hvad der skal til for at anvende digital signatur.

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om projektet hos Frederiksberg Kommune eller Netbryllup-løsningen, så er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Thomas Kokholm på 44 89 44 89.