FUJITSU

  1. Hjem >
  2. Nyheder >
  3. Pressemeddelelser >
  4. Prisme i drift hos Viborg Kommune

Fujitsu Services


Prisme i drift hos Viborg Kommune

Viborg Kommune er den næste i rækken af kunder som tager økonomistyringssystemet, Prisme, fra Fujitsu i brug.


Hellerup,Den 15. juni 2004 — Så kom Viborg Kommune i gang med Prisme. Siden december har Viborg Kommune og Fujitsu arbejdet fokuseret med at implementere økonomiløsningen. Målet er, at Viborg Kommune i løbet af 2004 udbreder Prisme, så alle ansatte på skoler, børnehaver, distriktskontorer og kommunale kontorer fremover kan vinke farvel til papir og i stedet arbejde fuldt elektronisk.

Projektforløb

Viborg Kommunes foreløbig 150 daglige brugere er nu i gang med anvendelsen af Prisme. Prisme afløser den hidtidige økonomiløsning fra KMD. Viborg Kommune glæder sig over et succesfuldt projektforløb, som er gennemført helt efter tidsplanen. Alle projektets milepæle er blevet overholdt. Det totale projektforløb har varet under seks måneder. Den 9. juni afholdtes overtagelsesprøven hos Viborg Kommune, og fredag den 11. juni 2004 blev Prisme idriftsat. I løbet af det næste ½ års tid udbygges løsningen med blandt andet elektronisk bilagshåndtering og e-handel.

Forventninger hos Viborg Kommune

Prisme kommer til at indgå, som en milepæl i strategien for den digitale forvaltning i Viborg Kommune. Kommunen forventer, at Prisme vil spille en helt central rolle i bestræbelserne på at dele viden og samarbejde på tværs. Kommunen regner med at kunne mærke en markant ændring i arbejdsrutinerne, da man forud for projektet har analyseret og revurderet sine arbejdsgange. Projektleder Jørgen Bach hos Viborg Kommune udtaler: "Det er dejligt at være med i et IT-projekt, hvor milepæle og deadlines bliver overholdt. Oven i det har vores brugere modtaget det nye økonomisystem godt - hvilket blandt andet skyldes den grundige uddannelse, de har fået."

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om Prisme projektet hos Viborg Kommune, så er du velkommen til at kontakte følgende personer:


Pressekontakt

Lotte Jensen
Stilling: Marketingkonsulent

Fujitsu
Tlf.: 44 89 44 89
E-mail:info@dk.fujitsu.com


Jørgen Bach
Stilling: Projektleder

Viborg Kommune
Tlf.: 87 25 24 58
E-mail:job@viborgkommune.dk