FUJITSU

  1. Hjem >
  2. Nyheder >
  3. Pressemeddelelser >
  4. Biblioteker kan også outsource

Fujitsu Services


Biblioteker kan også outsource

Fujitsu har indgået aftale med Næstved Bibliotek om drift, overvågning og systemadministration af bibliotekssystemet ALEPH.


Hellerup,Den 16. januar 2004 — For Næstved Bibliotek vil det betyde større driftsikkerhed og nøje kontrol med udgifterne til bibliotekssystemet de næste tre år. Ligeledes kan Næstved Bibliotek forudse bedre udnyttelse af såvel ALEPH som egne personaleresurser. Fujitus garanterer desuden i aftalen, at Næstved Bibliotek altid vil have den nødvendige serverkapacitet til rådighed til bibliotekssystemet.

Fujitsu skal først og fremmest hoste og overvåge serveren. Men dertil kommer som noget helt nyt, at systemadministration af ALEPH i fremtiden vil blive varetaget af Fujitsu. Kommunikationen mellem arbejdspladserne på Næstved Bibliotek og serveren i Hellerup vil forgå via internet. Kontrakten er tegnet med en løbetid på tre år med mulighed for forlængelse og/eller udvidelse med andre eLib produkter: DigiTool/ADAM, MetaLib, SFX.

Citrix - en detalje

Næstved Biblioteks ALEPH klienter afvikles under Citrix, da kommunen i forvejen afvikler deres arbejdspladser under Citrix. Ved at anvende Citrix kan kommunen afvikle arbejdsstationerne på en eller flere servere. Pc’erne fungerer således som terminaler og behøver ikke at blive opgraderet så hyppigt som ellers.

Kontakt Fujitsu

Hvis du vil vide mere, så kan du kontakte chefkonsulent Carsten Dibbern på telefon 44 89 44 89 eller på e-mail carsten.dibbern@dk.fujitsu.com