Fujitsu Services
Ny CMS-platform til Miljøministeriet
ProActive og Fujitsu leverer og implementerer det nye CMS-system.
Hellerup,Den 16. december 2003 — Miljøministeriet har netop valgt leverandør og platform til ministeriets hjemmesider. Målet har blandt andet været, at ministeriet skal kunne tilbyde én fælles platform for alle hjemmesider i ministeriets regi. Det skal et content management system baseret på Microsoft Content Management Server 2002 nu sørge for. ProActive og Fujitsu leverer og implementerer det nye CMS-system.
Omfang af opgaven
CMS-systemet skal danne grundlag for produktion af indhold til hjemmesiderne. Alle hjemmesider, der tilhører Miljøministeriet, dets styrelser og institutioner vil således få mulighed for at benytte løsningen. Løsningen tilbydes dermed som en service til styrelser, centre, institutioner m.m. i ministeriets regi. Ministeriet ønsker gennem en øget centralisering og standardisering at opnå en højere produktivitet. Ved fælles udvikling af nye funktioner skal projektet medføre driftsfordele inden for design og brugervenlighed. Projektet er netop startet op.
I første omgang udrulles to af ministeriets eksisterende hjemmesider www.mim.dk og www.dmu.dk på den nye platform. De to nye og redesignede hjemmesider på CMS-platformen skal lanceres i løbet af februar 2004. Udrulning af de øvrige hjemmesider vil ske jævnt hen over år 2004.
ProActive
- På det seneste har vi leveret mere end 20 løsninger på Content Management Server. Det er bl.a. for virksomheder som Carlsberg Breweries, Danmarks Radio, Nycomed, Københavns Lufthavne, Kræftens Bekæmpelse og Synoptik. Vi ser frem til det videre samarbejde med Miljøministeriet, fortæller direktør Gorm Larsen fra ProActive.
Fordele for Miljøministeriet
Hos Fujitsu siger chefkonsulent Thomas Kokholm – Fujitsu har mange års erfaring med implementering af it-løsninger i store offentlige virksomheder. Så denne opgave ligger fint i tråd med vores satsninger på det offentlige marked.
Yderligere information
Pressekontakt
Mikkel Aude
Stilling: Consultant Bo Stubbergaard Hansen / Direktør
ProActive
Tlf.: 82 32 32 32
Thomas Kokholm
Stilling: Chefkonsulent
Fujitsu
Tlf.: 44 89 44 89
