FESD - Det fælles offentlige ESDH-projekt
Fujitsu blev desværre ikke prækvalificeret til at give tilbud på FESD-projektet - men hilser initiativet mere end velkommen. FESD-styregruppen vurderede, at Fujitsu var kvalificeret til at løfte opgaven – men da Fujitsu ikke havde nævnt internationale kundereferencer eller private kundereferencer, blev vi bortkvalificeret. Faktum er imidlertid, at Fujitsus ESDH-systemer, Doc2000 og eDoc, allerede anvendes af mange kommuner. Fujitsu har gennem mange år opnået stor erfaring med ESDH systemer og har samlet en markedsandel på 30 % hos kommunerne.
eDoc og FESD-standarderne
I eDoc har Fujitsu indarbejdet de nyeste standarder og teknologier - herunder en moderne 3 lagsarkitektur, der nøje følger Hvidbogens anvisninger. I løbet af den kommende tid vil der forme sig flere standarder i FESD projektet. Fujitsu vil sikre, at eDoc® følger relevante standarder i FESD projektet. Fujitsu er med andre ord parat til at følge FESD-standarderne til gavn for kunderne. Fujitsu vil dog gerne have muligheden for konkret at demonstrere dette arbejde enten ved en certificering eller blot ved en aftestning, der svarer til den FESD-leverandørerne får gennemført.
Fujitsu stiller forslag om certificering
Fujitsu vil gerne udbrede FESD-standarderne og naturligvis bidrage til den fortsatte konkurrence på ESDH-markedet. Fujitsu vil på denne baggrund, ligesom FESD leverandørerne, finansiere en afprøvning af, om Fujitsus ESDH-system, eDoc®, lever op til FESD-standarderne. Certificeringen vil give vores mange kunder et håndgribeligt bevis for, at vi lever op til FESD-standarderne. Certificeringen, foreslår vi, skal gennemføres af en 3. part med IT- og Telestyrelsen som garant.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om Fujitsu og FESD-projektet, så er du velkommen til at kontakte:
Christian Torp, Produkt Marketing Manager, på tlf.: 27133830.

