FUJITSU

  1. Hjem >
  2. Løsninger >
  3. eLib >
  4. Portal (MetaLib)
MetaLib

MetaLib

Internettet har givet adgang til uanede mængder af information. For biblioteksbrugerne bliver det stadig sværere at finde frem til relevante oplysninger i bibliotekets egne informationssamlinger og i eksterne databaser. Samtidig kan det være svært at finde frem til og i det hele taget navigere effektivt i de hastigt voksende informationsmængder.

Fujitsus løsning
MetaLib er Fujitsus løsning, når det drejer sig om at håndtere fx en uensartet informationssamling eller til at søge på tværs af søgeprotokoller, formater og materialetyper, uafhængigt af databasernes fysiske placering. MetaLib kan anvendes af et enkelt bibliotek, som en paraply over en hybrid samling af materialer. MetaLib kan også bruges i biblioteksfællesskaber, som fx er baseret på et fagligt, regionalt eller nationalt samarbejde.


Jeres fordele

Biblioteket får en række fordele med MetaLib:

  • Mulighed for at lede brugerne til de mest passende informationskilder
  • Indeholder værktøjer der både kan styre og administrere bibliotekets søgemiljø
  • Oprettelse af profiler - MetaLib bestemmer hvilke informationskilder, der skal være adgang til, definerer hvilken adgang, man ønsker at give den enkelte bruger eller brugergruppe
  • Søgning i både bibliotekets egne informationssamlinger og i eksterne databaser på samme tid
  • Optimal udnyttelse af resurser - fordi brugerne ledes hen til relevante informationer og til de datakilder som biblioteket abonnerer på
  • Styring og administration af bibliotekets og/eller brugerens søgemiljø
  • Link til eksterne datakilder og lokale beholdninger ved hjælp af SFX

MetaLib består af fire komponenter:

  • Universel Gateway:
    Skaber samtidig og ensartet broad-cast søgning i et stort antal databaser med forskellig struktur og syntax (fx DanMarc, MAB, XML, Dublin Core, EAD og TEI) og kommunikationsprotokoller (fx 39.50, http og ALEPH). Der dannes en resultatliste fra hver database og en samlet liste, som automatisk frasorterer dubletter. Brugeren kan redefinere og forfine sin søgning på baggrund af resultatlisten.
  • Kildedatabase:
    Et katalog over et biblioteks elektroniske datakilder med oplysninger om emne, størrelse, lokalisering og sprog med mulighed for styring af licenser og copyright kontrol.
  • Brugerdatabase:
    Her opretter den enkelte bruger selv information om sine interesseområder. Suppleret med MetaLibs øvrige faciliteter er det muligt at vedligeholde et personligt søgemiljø. Brugeren kan gemme relevant information på en såkalde e-hylde. Det er også muligt at vende tilbage til tidligere søgninger og sende og gemme relevante bibliografiske poster. Systemet giver oplysninger om nyt relevant materiale ved hjælp af SDI-overvågning.
  • Linkning:
    Med SFX er det muligt at linke til sekundære datakilder via dynamiske links fra de enkelte elementer i en given post. Biblioteket definerer de services, der kan linkes til, for eksempel:
    • Fuld tekst dokumenter
    • Citations-, index- og abstractbaser
    • Bibliotekskataloger
    • Forlag, e-print og e-bøger