It-konsulent – VmWare konsulent
Vi søger erfaren it-konsulent med bred erfaring indenfor VmWare.
Som konsulent i vores System Management Center, bliver dit primære ansvar at designe og videreudvikle VmWare installationer, både vores egen shared farm, men også individuelle løsninger til vores kunder.
Den enkelte konsulent i System Management Centeret varetager en rolle som Teknisk Ansvarlig. Dette indebærer det primære ansvar for den enkelte i kunde i forhold til kunde setup, dokumentation, månedlige analyser, anbefalinger og rådgivning samt eventuel deltagelse i statusmøder.
System Management Centret overvåger og drifter pt. ca. 450 servere, heraf er ca. 150 virtuelle servere baseret på VmWare.
Dine primære opgaver i forhold til VmWare ...
• Implementering af nye kunder
• Løbende troubleshooting
• Løbende optimering
• Sikkerhedskontroller
• Change Management i forbindelse med projektopgaver
• Kontakt til leverandører, indhentning af tilbud m.v.
Dine opgaver ...
vil derudover være indenfor Overvågning og Drift i vores System Management Center. Opgaverne er brede og består blandt andet af fejlsøgning, analyse af trends og løbende anbefalinger til videre udvikling. Løbende vil du deltage i projekter omkring implementering og løsnings design i forbindelse med transition af nye kunder.
Vores løsningerne er baseret på nyeste teknologi indenfor netværk, servere og desktop-opsætning og stiller derfor krav til, at du løbende uddannes.
Du vil blive en del af et team af kompetente kollegaer, der sammen varetager drift-ansvaret for vore danske kunders it-infrastruktur. Vores nuværende åbningstid er mandag-fredag 7-18. Arbejdstider fastsættes efter nærmere aftale med resten af teamet.
Din profil ...
du har de seneste år arbejdet med design, implementering og drift af større VmWare installationer. Du har en opdateret faglig viden og er gerne certificeret. Du har en høj teknisk kompetence og måske en videregående it-uddannelse, samt en stor interesse for nye teknologier.
Andre beskriver dig som ansvarlig, selvstændig og udadvendt. Du får afsluttet dine opgaver til tiden og holder et højt kvalitets- og serviceniveau. Dine dansk- og engelsk-kundskaber er gode – og du betragter dokumentation som en naturlig del af opgaven
Vi tilbyder dig blandt andet ..
• Et spændende og udfordrende job i et godt, uformelt og professionelt arbejdsmiljø
• Et job med stor frihed under ansvar og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
• Et job med gode udviklings- og karrieremuligheder - i en organisation i kraftig vækst
• Et arbejdsmiljø, hvor godt humør, team-ånd og samarbejdsvilje er vigtige elementer
Den rette ansøger kommer fra en lignende stilling med et solidt kendskab til VmWare og driftsopgaver omkring sådanne installationer.
Stillingen skal besættes snarest muligt, men vi venter gerne på den rette ansøger.
Lønnen består af en fast gage, der fastsættes i forhold til erfaring og kompetence. Derudover vil du indgå i en attraktiv pensionsordning. Arbejdsstedet vil være i vores flotte hovedkontor i Hellerup nord for København, hvor vi bl.a. nyder udsigten over Øresund. Vi sidder i et åbent kontormiljø, organisationen er flad og samarbejdsformen er præget af fleksibilitet, samarbejde og tillid.
Du kan kontakte afdelingschef Michael Sørensen på 44 89 45 25, hvis du vil vide mere om stillingen.
Ansøgningen ...
sender du med dit CV og en begrundelse af, hvorfor det netop er dig, der kan gøre en forskel i vores forretning til: Fujitsu Services A/S, Att.: Personaleafdelingen, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup.
Du kan også sende ansøgningen i elektronisk form til: personale@dk.fujitsu.com
Fujitsu Services yder rådgivning og service inden for digital forvaltning, forretningsstrategi og it-infrastruktur. Vi designer,
implementerer og drifter it-løsninger. Fujitsu Services i Danmark er en del af Fujitsu Group, som med sine 156.000 ansatte
og en årlig omsætning på 283 milliarder kroner er verdens anden største it-servicevirksomhed. I Danmark er der 160 ansatte,
og det danske hovedkontor ligger i Hellerup med regionskontor i Århus. Medarbejderne tilbydes gode rammer for et velfungerende
fritids- og familieliv, der går hånd i hånd med en udviklende karriere.
