GTM-MS3FJPH
Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Presse >
  5. Pressemeddelelser >
  6. 2018 >
  7. Undersøgelse: Internet of Things er blevet mainstream

Undersøgelse: Internet of Things er blevet mainstream

Nyheder:

  • Mere end hver anden erhvervsleder og teknologi-ansvarlige forventer return on investment inden for tre år på Internet of Things-projekter
  • Virksomheder udvikler IoT-løsninger inden for særligt sundhed, sikkerhed og vedligeholdelse
  • Fujitsu i Danmark forudser stor vækst inden for IoT-løsninger til både offentlige og private kunder
København, October 19, 2018 Internet of Things er blevet så udbredt og løsningerne så konkrete, at man kan betegne teknologien som mainstream. Ifølge en ny undersøgelse, som IDG Connect har lavet for Fujitsu, forventer mere end hver anden større virksomhed nu konkrete resultater af deres investeringer i IoT-løsninger. Helt præcist forventer 56 procent af de adspurgte, som er 330 erhvervsledere og teknologi-ansvarlige fra større virksomheder i en række lande herunder Danmark, at deres IoT-projekter er profitable inden for tre år, mens 31 procent forventer profit allerede inden for ét eller to år.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er et udtryk for, at IoT ikke længere er noget, man blot eksperimenterer og leger med, men en etableret teknologi, mener administrerende direktør i Fujitsu Danmark, Søren Rinnov Østergaard.

”Internet of Things-teknologien er for alvor modnet til at blive mainstream eller i hvert fald tidlig mainstream i rigtig mange brancher, hvilket vores survey bekræfter. Når man kombinerer virksomheders dybe viden inden for en branche med de teknologier og den tekniske know-how, Fujitsu og andre har, er der basis for rigtig interessant projekter, der kan bidrage til bundlinjen,” siger Søren Rinnov Østergaard fra Fujitsu.

Ifølge den nye undersøgelse har 38 procent af de adspurgte allerede implementeret IoT-løsninger på nøgleområder, 35 procent har udviklet løsninger der begynder at vise resultater, 16 procent er i gang med pilotprojekter, og 10 % er i planlægningsfasen. Kun én procent af de adspurgte har ingen planer på IoT-området.

”Vi oplever, at danske virksomheder begynder af se potentialet i IoT, og at dem, der tidligere har været tilbageholdende, begynder at ændre syn på de nye muligheder, teknologien giver,” siger Søren Rinnov Østergaard fra Fujitsu.

Om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af IDG Connect i sommeren 2018. 330 erhvervsledere og teknologi-ansvarlige fra organisationer med mere end 250 ansatte har deltaget fra Norden, Frankrig, Tyskland, Spanien, Portugal, Indien, De Forenede Arabiske Emirater og Storbritannien. Læs mere om undersøgelsen her.

Find os online

Om Fujitsu

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Omkring 140.000 Fujitsu-medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2018, en konsolideret omsætning på 39 mia. US$. For mere information, se venligst www.fujitsu.com og www.fujitsu.dk

Susanne Berland

Telefon: Telefon: +45 50836201
E-mail: E-mail: susanne.berland@dk.fujitsu.com
Marketing Manager, Fujitsu

Date: 19 October, 2018
City: København