Skip to main content

Fujitsu

Danmark

Fujitsu udvider markedsfokus – bliver en del af statslige rammeaftaler

Nyheder:

  • Fujitsu bliver én af syv leverandører i ny fireårig rammeaftale for drift af it-systemer og infrastruktur i staten.
  • Fujitsu er allerede storleverandør af it-løsninger til kommuner og regioner, men det er første gang, Fujitsu byder ind på et statsligt udbud.
  • Aftalen har en samlet værdi af 150 mio. kr. Potentialet for Fujitsu er dog større, fordi aftalen kan åbne for nye aftaler om leverancer af it-løsninger til staten og statslige institutioner.
København, December 28, 2017 Fujitsu er i dag en stor spiller, når det kommer til det offentlige Danmark, idet man leverer it-styringssystemer til en lang række af kommuner og regioner. Nu bevæger it-virksomheden sig også ind på det statslige område og bliver én af de syv udvalgte leverandører i den netop offentliggjorte rammeaftale for drift af it-systemer og infrastruktur. Aftalen har en værdi af 150 mio. kr. og løber over fire år.

Det offentlige udgør allerede mere end 50 procent af Fujitsus serviceforretning, både i Danmark og i Europa. Men det er første gang, it-giganten vælger at byde ind på et statsligt udbud i Danmark.

”Vi er i dag en af de førende leverandører af it-løsninger til danske kommuner og regioner. Som en udspringer af vores nye strategi har vi haft et ønske om at udvide vores forretning til også at omfatte staten og statslige myndigheder, og vi er derfor meget tilfredse med at være en del af den nye rammeaftale, som har et stort potentiale for os,” siger David Lange, der er salgsdirektør i Fujitsu.

Rammeaftalen omfatter infrastruktur, it-systemer, support og konsulentbistand, hvilket er fire områder, hvor Fujitsu står rigtig stærkt. Fujitsu forventer desuden, at aftalen kan åbne for yderligere aftaler med staten, når der fremover bliver lavet miniudbud.

”Det giver rigtig god mening for os at bringe vores teknologi og ekspertise, i form af cloud-løsninger, kunstig intelligens, sikkerhed og Internet of Things, ind i den digitale rejse, som det offentlige Danmark er i gang med. Vi investerer massivt på disse områder og ønsker at være en ’trusted advisor’ for staten og offentlige myndigheder,” siger David Lange fra Fujitsu,

Tidligere på måneden blev det offentliggjort, at Fujitsu også er udvalgt som leverandør til SKI’s nye rammeaftale 02.17 for konsulentydelser, en aftale der har en værdi af 300 mio. kr. for de to år, den minimum løber.

Find os online

Om Fujitsu

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Omkring 140.000 Fujitsu-medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2018, en konsolideret omsætning på 39 mia. US$. For mere information, se venligst www.fujitsu.com og www.fujitsu.dk

David Lange

Telefon: Telefon: + 45 44894489
E-mail: E-mail: david.lange@dk.fujitsu.com
Salgsdirektør & Industrileder for Offentlig Sektor i Skandinavien, Fujitsu

Date: 28 December, 2017
City: København