Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Pressemeddelelser >
  5. 2016>
  6. Europæerne er åbne for digital betaling som aldrig før

Europæerne er åbne for digital betaling som aldrig før

Undersøgelse viser, at europæerne er mere end villige til at bruge digitale services. Men er udbyderne klar til dette?

Ballerup, May 13, 2016 Ny europæisk undersøgelse viser et klart skift i forbrugernes interaktion med deres bank og forsikringsselskab. Ifølge 7.000 forbrugere, der deltog undersøgelsen, spiller digitale løsninger en stadig mere fremtrædende rolle i valg af bank og forsikringsselskab. Mere end hver tredje (37 %) truer rent faktisk med at forlade deres udbyder, hvis de ikke tilbyder up-to-date teknologi og services.

Kontantbetaling er dog fortsat en populær betalingsform. Hele 44 % af forbrugerne bruger dagligt kontanter, mens 32 % er åbne over for at lette dagligdagen med de nye digitale betalingsmetoder. Tre ud af fire bruger allerede deres banks online-tjenester ugentligt, næsten en tredjedel af forbrugerne foretager betaling over mobilen, og hver femte bruger wearables.

”Som vi har set fra tidligere undersøgelser, har danskerne faktisk europarekord i brugen af elektronisk betaling. Vi bruger i gennemsnit betalingskortet 238 gange om året, hvilket er fire gange højere end for resten af europærerne,” siger salgsdirektør Jesper Fløystrup, Financial Services, Fujitsu.

Den digitale parathed blandt forbrugerne indebærer både høje krav om digitale applikationer, men også en åbenhed over for at købe andre ydelser af banken og forsikringsselskabet. En ud af tre ville på nuværende tidspunkt overveje at købe personlig datalagring og sågar strøm til deres hjem af deres bank eller forsikringsselskab. Men på trods af muligheden for en positiv produktudvidelse for de traditionelle udbydere, skal de ifølge undersøgelsen ikke føle sig sikre. En femtedel af de adspurgte vil nemlig gerne købe bank- eller forsikringsydelser fra potentielle udfordrere som Google, Amazon eller Facebook.

”Den finansielle sektor er nødt til at fortsætte den innovative udvikling af digitale løsninger, hvis de skal klare sig i konkurrencen. De skal investere i modernisering af egen infrastruktur, og de må samarbejde i hele branchen for at fremme innovationen og gå forrest, som undersøgelsen også viser,” siger salgsdirektør Jesper Fløystrup, Financial Services, Fujitsu. 

Vi giver gladeligt vores data ud

Undersøgelsen viser også et stort skifte i forbrugernes tankegang, når det kommer til deling af data. Hele 97 % af de adspurgte europæere vil gerne dele data og forbrugsmønstre med deres banker eller forsikringsselskaber, hvis det betyder en bredere vifte af tjenester og relevante services.

  • Cirka tre ud af fem (59 %) vil gerne dele deres data med banken eller forsikringsselskabet, hvis det kan reducere omkostningerne på lån
  • Næsten halvdelen (47 %) af forbrugerne vil tillade banken eller forsikringsselskabet at bruge deres data til at anbefale relevante produkter og ydelser
  • Flere end to ud af fem (44 %) ønsker at banken anvender deres data for at holde dem orienteret om egne udgifter og forbrugsmønstre

Læs den fulde undersøgelse her

Om Fujitsu

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Omkring 162.000 Fujitsu medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2015, en konsolideret omsætning på 40 mia. US$. For mere information, se venligst www.fujitsu.com og www.fujitsu.dk.

Jesper Fløystrup

Telefon: Telefon: 50 83 61 55
E-mail: E-mail: jesper.floeystrup@dk.fujitsu.com
Salgsdirektør, Fujitsu Danmark

Mia Kollits Staunsager

Telefon: Telefon: 28 59 39 79
E-mail: E-mail: kollits@morsingpr.dk
Kommunikationskonsulent, Morsing

Date: 13 May, 2016
City: Ballerup