Skip to main content

Fujitsu

Danmark

Fujitsu vinder stor dansk ordre på it-infrastruktur

Den globale it-producent Fujitsu markerer sig igen som foretrukken leverandør af it-hosting, datacenter og desk service i Danmark. Fujitsu har netop vundet en betydelig ordre på it-infrastruktur og specialiseret it-hosting for supply chain service-virksomheden, Container Centralen, som er førende inden for blomster- og detaillogistik.
Ballerup, June 10, 2015 Aftalen, der løber over fem år, giver, ud over at håndtere it-infrastruktur og -service, også mulighed for at udvikle på virksomhedens intelligente logistikløsning, som kan integreres i kundernes egne systemer.

Dermed kan Container Centralen nu koncentrere sig om virksomhedens kernekompetencer og tilbyde kunderne brugervenlige løsninger. Container Centralen begrunder valget af Fujitsu, som var oppe mod otte konkurrende virksomheder, med en konkurrencedygtig pris, høj kvalitet, kompetent rådgivning og understøttelse af virksomhedens digitaliseringsstrategi, hvor innovation og global tilgængelighed er nøglebegreber.

”Kvalitet og pris er naturligvis altid vigtige faktorer, når man driver en sund virksomhed, men lokal rådgivning og global service er også centrale faktorer for os som en europæisk virksomhed med hovedkontor i Danmark. På den måde matcher Fujitsu os rigtig godt med virksomhedens lokale ageren og deres 100+ datacentre på globalt plan,” siger it-chef Gert Aagaard fra Container Centralen og tilføjer:

”Vores ambition er at blive frontrunners, når det kommer til it inden for vores forretningsområde. Vi har store forventninger til, hvad markedet kan i dag, og som en agil virksomhed er vi klar til at sætte eksperimentelle projekter i søen.”

Tendens: Strategisk it-udlicitering

Flere og flere virksomheder vælger af udlicitere virksomhedens it. Ved at overdrage ansvaret for it-hosting og -infrastruktur til Fujitsu følger Container Centralen tendensen, der indebærer, at it bliver købt ude for at sikre en professionel og sikker løsning, så virksomheden selv kan fokusere på kerneforretningen.

”Vi oplever tydeligt en stigning i it-outsourcing blandt vores kunder, som blandt andet ønsker at reducere driftsomkostningerne og opnå besparelser ved ikke længere at skulle at ansætte egne it-specialister,” påpeger Sales Manager Karsten Kofoed fra Fujitsu.

Find os online

Om Fujitsu

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Omkring 140.000 Fujitsu-medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2018, en konsolideret omsætning på 39 mia. US$. For mere information, se venligst www.fujitsu.com og www.fujitsu.dk

Gert Aagaard

Telefon: Telefon: 40 12 15 88
E-mail: E-mail: g.aagaard@container-centralen.com
It-chef, Container Centralen

Karsten Kofoed

Telefon: Telefon: 44 89 44 89
E-mail: E-mail: karsten.kofoed@dk.fujitsu.com
Sales Manager, Fujitsu

Date: 10 June, 2015
City: Ballerup