Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Pressemeddelelser >
  5. 2013>
  6. Nyt elegant familiekoncept fra Fujitsu

Nyt elegant familiekoncept fra Fujitsu

Fujitsu præsenterer sin nye LIFEBOOK E Line, der er den ideelle og fuldt udstyrede notebook-familie til mobil- eller kontorbrug med førsteklasses egenskaber og brugervenlighed.

Ballerup, July 08, 2013

Nyheder:

  • Fujitsu lancerer notebook-familien LIFEBOOK E-Line
  • Slankt design med magnesiumlåg, der sikrer maksimal holdbarhed
  • Familiekonceptet sikrer, at brugerne kan anvende samme tilbehør til alle modellerne
  • Det reducerer it-afdelingens tidsforbrug på indkøb og administration af tilbehør og virksomhedens anskaffelses- og ejerskabsomkostninger

Samtidig med at virksomheder i større og større grad praktiserer “bring-your-own-device”, afholder de også supportomkostninger til et stort antal forskellige enheder De nye notebooks sikrer besparelser ved at anvende samme, standardiserede komponenter og tilbehør såsom strømforsyninger, modular bay drives, tastaturlayout og delt bundkort med de samme drivere, BIOS og bitbillede.

Det reducerer it-afdelingens tidsforbrug på indkøb og administration af tilbehør og virksomhedens udgifter til dette, da brugerne kan anvende samme tilbehør til alle modellerne i LIFEBOOK E Line. Fujitsu blev i slutningen af 2012 udnævnt som førende i Gartners Magic Quadrant* for Global Enterprise Desktops and Notebooks (kilde: Gartner, november 2012).

Bedre professionelle værktøjer

Businessbrugere er vant til at bruge forskellige enheder privat, og derfor har de høje forventninger til deres professionelle værktøjer. Fujitsu har designet LIFEBOOK E Line-familien, så det bedste af begge verdener kombineres.

Alle tre nye LIFEBOOK-modeller tilbyder fuld businessfunktionalitet og rummer alle de fleksible og praktiske arbejdsfunktioner, som forventes af vore dages førsteklasses business-notebooks, som fx en stor touchpad, valgfrit, baggrundsbelyst tastatur og Fujitsus populære modular bay, som kan rumme et ekstra batteri, en ekstra harddisk eller pico-projektoren.

De nye LIFEBOOK E Line-modeller er bygget solidt med håndstøtte i aluminium, massivt låg af magnesium og robuste hængsler, der sikrer, at skærmen står fast, selv når computeren åbnes og lukkes mange gange om dagen.


Den helt nye Fujitsu LIFEBOOK E-familie i detaljer

Ønsker du at teste LIFEBOOK E-familien, så kontakt

Tina Illum, Category Manager WPS, Fujitsu
Telefon: +45 50810325
E-mail: tina.illum@dk.fujitsu.com


*Om Magic Quadrant

Gartner støtter ikke de forhandlere, produkter eller serviceydelser, der indgår i deres forskningspublikationer, og råder ikke teknologiforbrugere til kun at vælge forhandlerne med de bedste resultater. Gartners forskningsresultater er et udtryk for Gartners forskningsorganisations opfattelse, og bør ikke tolkes som et faktum. Gartner frasiger sig alle garantier, såvel udtrykkelige som underforståede, med hensyn til denne forskning, herunder garantier for salgbarhed eller egnethed til et bestemt formål.


Om Fujitsu

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Mere end 170.000 Fujitsu medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2013, en konsolideret omsætning på 47 mia. US$. For mere information, se venligst www.fujitsu.comOpen a new window og www.fujitsu.dkOpen a new window.