Skip to main content

Fujitsu

Danmark

Brøndby Kommune vælger Fujitsu

Brøndby Kommune har valgt Fujitsu til levering af et nyt økonomi-, debitor- og indkøbssystem, som sikrer kommunen en gennemprøvet og brugervenlig løsning.

Ballerup, March 11, 2013 Brøndby Kommune har igennem SKI 02.19-aftalen valgt Fujitsu som samarbejdspartner på kommunens nye økonomi-, debitor og indkøbssystem. Fujitsus økonomisystem, Prisme, er en gennemprøvet løsning i 27 kommuner, som i dag er med til at effektivisere processerne i kommuner.

”De større it-koncernløsninger er stadig mest dominerende ude i kommunerne, men det er positivt, at vi nu er nået til et punkt, hvor vores it-løsninger let kan integreres med hinanden. Det betyder i sidste ende, at kommunerne har en større valgfrihed og kan få et bedre produkt i administrationen, og det kommer borgerne til gode – i dette tilfælde Brøndbys borgere,” siger markedschef Christian Torp.

Brøndby Kommune er størrelsesmæssigt en gennemsnitlig kommune med 34.000 borgere og minder derfor meget om de implementeringer af økonomisystemer, Fujitsu har gennemført for rigtig mange andre kommuner på dette område. Det kan Brøndby Kommune drage fordel af, fordi Fujitsu dermed har en stor rutine på området og kender kommunernes behov samt krav til integrationer til andre leverandørers løsninger.

Økonomisystemet Prisme fra Fujitsu kan i bred udstrækning tilpasses Brøndby Kommunes behov, så det til fulde understøtter kommunernes måde at drive professionel økonomistyring på.

Yderligere information

Markedsdirektør Christian Torp, Fujitsu
Telefon 27 13 38 30

Om Fujitsu

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Mere end 170.000 Fujitsu medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2011, en konsolideret omsætning på 55 mia. US$. For mere information, se venligst www.fujitsu.com og www.fujitsu.dk.

Date: 11 March, 2013
City: Ballerup