Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Pressemeddelelser >
  5. 2012>
  6. Salgsdirektør hos Fujitsu

Salgsdirektør hos Fujitsu

Ballerup, October 30, 2012

Anton Therkildsen, der i et par måneder har været konstitueret salgsdirektør med ansvar for den samlede produktforretning hos Fujitsu, er nu udnævnt til at overtage jobbet.

”Vi har scannet markedet for mulige kandidater til jobbet som salgsdirektør og har efter grundig evaluering fundet, at den bedste kandidat er intern. Det er altid glædeligt, når vi bliver mindet om de stærke kompetencer, som vi besidder i huset,” siger administrerende direktør Peter Krogsgaard, Fujitsu.

Anton har en meget stærk baggrund i såvel storkundesalg som kanalen, og det bliver hans opgave at føre strategien for produktforretningen ud i livet. Anton har siden sin start hos Fujitsu i foråret vist, at han forstår at skaffe de rette resultater, samtidig med at han har den egenskab at kunne motivere sine medarbejdere under nogle skrappe markedsvilkår,” siger administrerende direktør Peter Krogsgaard, Fujitsu.

”Jeg har haft en god opvarmning til min nye stilling, fordi jeg lige har nået at være i organisationen i lidt mere end et halvt år, så jeg kender kunderne, kollegerne og udfordringerne. Derfor ved jeg også allerede, hvordan mit drømmescenarie ser ud for fremtiden. Nu glæder jeg mig bare til at føre det ud i livet,” siger salgsdirektør Anton Therkildsen, Fujitsu

Yderligere information

Peter Krogsgaard, administrerende direktør Fujitsu A/S
Telefon 27 13 33 35

Om Fujitsu

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Mere end 170.000 Fujitsu medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2012, en konsolideret omsætning på 54 mia. US$. For mere information, se venligst www.fujitsu.comOpen a new window og www.fujitsu.dkOpen a new window.