Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Pressemeddelelser >
  5. 2012>
  6. Ny kanalchef hos Fujitsu

Ny kanalchef hos Fujitsu

Ballerup, December 03, 2012 Christian Jul Jensen er ansat som ny kanalchef hos Fujitsu, hvor han skal overtage ansvaret for salg af pc’er, servere og storage-produkter via kanalen.

”Vi har nogle rigtigt stærke produkter, og vi har skannet markedet for at finde en kandidat, som kunne bidrage til at øge synligheden i kanalen, og som samtidig forstår sig på godt købmandskab. De kvaliteter har Christian Jul Jensen, og jeg ser frem til at få ham om bord,” siger salgsdirektør Anton Therkildsen, Fujitsu.

Christian Jul Jensen har en stærk baggrund i salg fra sin tid som konsulent hos VMware og Atea. De sidste seks år har Christian haft en række ledende stillinger hos HP – senest som Channel Manager med ansvar for IPG-forhandlere. Det bliver Christian Jul Jensens opgave at vækste Fujitsus salg af pc’er, servere og storage-produkter og ikke mindst styrke produkternes synlighed i kanalen.
 
”Jeg har et rigtigt godt indblik i markedet, produktkategorien og udfordringerne, og det bliver spændende at være med til at indfri de ambitioner, som både jeg selv og Fujitsus ledelse har,” siger Christian Jul Jensen.

Yderligere information

Anton Therkildsen, salgsdirektør Fujitsu A/S
Telefon 27 13 33 01

Om Fujitsu

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communications Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Mere end 170.000 Fujitsu medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder. Fujitsu Limited (TSE:6702) havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2012, en konsolideret omsætning på 54 mia. US$. For mere information, se venligst www.fujitsu.comOpen a new window og www.fujitsu.dkOpen a new window.