Skip to main content

Fujitsu

Danmark

Nyborg Kommune effektiviserer med Fujitsu og Silkeborg Data

Nyborg Kommune styrker sin administration og optimerer sine arbejdsgange yderligere med Fujitsu som it-partner.

København, December 22, 2011

Nyborg Kommune har efter en offentlig EU-udbudsrunde valgt at skifte fra KMD Opus til en samlet koncernløsning fra Fujitsu og Silkeborg Data, der omfatter systemer vedrørende løn, vagtplan, økonomi, debitor, ressourcestyring og indkøb. Der er tale om en seksårig aftale med mulighed for to års forlængelse. Det afgørende har været systemernes funktionalitet, kvalitet og pris.

 

”Vi får efter vores vurdering den p.t. bedste og økonomisk mest fordelagtige løsning på markedet som understøtter Nyborg Kommunes visionære digitaliseringsstrategi. Det nye løn- og økonomisystem virker meget brugervenligt og fleksibelt i forhold til vores behov. Samtidig giver systemet mulighed for yderligere at effektivisere vores processer på det administrative område inden for blandt andet personalestyring, vagtplanlægning, økonomistyring, E-indkøb og digital indberetning af eksempelvis fravær, ferie og kørsel,” siger økonomichef Anders M. Sørensen, Nyborg Kommune.

 

”Fujitsu og Silkeborg Datas fælles koncernløsning klarer sig godt i markedet. Nyborg Kommunes kvalitetsorienterende fokus gør naturligvis, at det er ekstra tilfredsstillende at tegne en sådan aftale. Derfor er vi meget glade for, at Nyborg Kommune ønsker at benytte Fujitsu som ny hovedleverandør af en fælles koncernløsning på økonomi- og lønområdet,” siger salgschef hos Fujitsu David Lange.

 

Smartere og mere effektiv løsning

Fujitsus koncernløsning er en fleksibel platform, der understøtter kommunens organisering både nu og i fremtiden. Kommunen får også frihed til at integrere andre moderne løsninger fra forskellige leverandører.

 

”Nyborg Kommune får med deres nye løsning mulighed for at arbejde smartere og mere effektivt med data, herunder et retvisende overblik og informationer lige ved hånden,” siger Fujitsus markedsdirektør, Christian Torp.

 

”Kommunerne prioriterer i dag digitalisering højt på grund af den nationale digitaliseringsstrategi, og det har vi den rigtige understøttelse til. Det handler grundlæggende om at opsamle data helt ude ved kilden, så der ikke spildes unødig tid med papirarbejde. Det er særligt på grund af denne funktionalitet i vores system, at mange kommuner vælger en løsning fra Fujitsu og Silkeborg Data, og jeg er overbevist om, at Nyborg Kommune også vil opleve en effektivisering via den øgede digitalisering, de får med deres nye økonomi-, løn- og vagtplanssystem,” siger afdelingsdirektør Dorte Winther, Silkeborg Data.

 

Fujitsu og Silkeborg Datas fælles koncernløsning er udviklet igennem et strategisk samarbejde mellem Fujitsu og Silkeborg Data indgået i 2005, hvor de to velafprøvede løsninger Prisme og Silkeborg Løn blev integreret.

 

”For at skabe en fleksibel løsning og et godt og effektivt alternativ for kommunerne, har det været vigtigt, at integrationen er baseret på åbne systemer med snitflader, der følger de godkendte offentlige standarder. Fujitsu og Silkeborg Data har begge denne tilgang, og løn- og økonomiløsningen kan også integreres med de it-systemer, som kommunerne allerede har eller anskaffer sig senere,” siger markedsdirektør Christian Torp.

 

For yderligere information

Markedsdirektør Christian Torp, Fujitsu

Telefon 27 13 38 30                         

 

Afdelingsdirektør Dorthe Winther, Silkeborg Data

Telefon 20 21 99 80

 

Økonomichef Anders M. Sørensen, Nyborg Kommune

Telefon 21 71 07 51

 

Om Fujitsu

Fujitsu er en af verdens forende leverandører af it-baserede forretningsløsninger til det globale marked. Med cirka 170.000 ansatte i mere end 100 lande, heraf cirka 400 i Danmark, kombinerer Fujitsu et globalt korps af system- og serviceeksperter og lokalkendskab med meget pålidelige it- og kommunikationsprodukter og avanceret mikroelektronik for at skabe en merværdi for kunderne. Fujitsu Limited er japansk ejet og havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2011, en konsolideret omsætning pa 55 mia. US$. For mere information, se venligst: www.fujitsu.com og www.fujitsu.dk .

 

Om Silkeborg Data

Silkeborg Data har mere end 40 års erfaring som leverandør af komplekse it-løsninger til løn- og personaleadministration i den offentlige sektor. 180 kompetente medarbejdere sikrer, at Silkeborg Løn, herunder også vagtplanlægning, elektroniske personalesager, support, implementering mv., er den stærkeste løsning på markedet. For mere information og yderligere materiale, se venligst www.sd.dk/presse .

Date: 22 December, 2011
City: København