Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Pressemeddelelser >
  5. 2011>
  6. Ny generation af ETERNUS CS800 gør backup med deduplikation til at betale.

Fujitsu nedsætter storage-behov med op til 95 procent

Ny generation af ETERNUS CS800 gør backup med deduplikation til at betale.

Ballerup, September 12, 2011

Fujitsu introducerer nu den nye ETERNUS CS800, der gør det muligt at få datadeduplikation til en fornuftig pris, og det giver god mening i kampen mod de evigt voksende mængder data. Næste generations databeskyttelse sikres af ETERNUS CS800 S3, der gør diskbaseret backup hurtigere end nogensinde.

 

Når virksomheder skal vælge backup-teknologi, bliver de tvunget til at vælge imellem hurtig, men dyr disk-backup, eller langsommere, men billig tape-backup. Det ændrer Fujitsu nu med tredje generation af ETERNUS CS800. Den bruger avanceret deduplikationsteknologi til at reducere den mængde data, der faktisk skal gemmes, hvilket gør diskbaseret backup meget mere prisvenlig.

 

De nye tiltag i ETERNUS CS800 S3 betyder, at den er dobbelt så hurtig som den forrige model, og avanceret datadeduplikation nedsætter mængden af data til backup med op til 95 procent. Fujitsus ETERNUS CS800 S3 gør det også muligt at gennemføre ukompliceret, centraliseret backup mellem flere kontorer. Her er natlige backups ideelle, fordi netværkstrafikken typisk kun er en tyvendedel i forhold til dagtimerne.

 

ETERNUS CS800 S3 er automatiseret, så den selv administrerer al deduplikation og datareplikation, plus konfiguration af hardware og software. Den er klar ved levering og automatiserer og optimerer backup-operationerne i forhold til netværkets topografi. Den har den ydeevne og skalerbarhed, der skal til for at sikre fuld beskyttelse af vigtige data, og integreres let i eksisterende backup-miljøer, da den er certificeret til at arbejde med al kommercielt backup-software.

 

ETERNUS CS800 S3 har en kapacitet mellem 4 TB og 160 TB og kan modtage eller automatisk sende data med hastigheder op til 5,8 TB i timen. Der findes også en 8 TB Network Attached Storage (NAS)-model ud over 4 TB-modellen, der har en pris samt ydeevne, som passer til små virksomheder og filialer. En ny SPEED-funktion gør det muligt at overføre information endnu hurtigere, når for eksempel databaser skal beskyttes. Specialister fra Fujitsu Professional Services står klar til at hjælpe kunder med at opgradere de eksisterende ETERNUS CS800 S2 modeller til de nye og forbedrede funktioner uden yderligere licensomkostninger.

 

”For moderne virksomheder er det af vital betydning, at forretningens data beskyttes effektivt. Den hastigt voksende mængde data, som alle oplever, er ved at blive til et komplekst problem på grund af større krav til kapacitet og den øgede tid, det tager at lave backup. Den nye ETERNUS CS800 S3 gør løsningen let for brugerne,” siger Jens-Peter Seick, Senior Vice President, Product Development Group hos Fujitsu Technology Solutions.

 

Fujitsus ETERNUS CS-serie gør databeskyttelse i heterogene it-miljøer simplere, og den administrerer backup og genoprettelse af data fra mainframes, UNIX og x86-systemer centralt. Serien kombinerer det bedste fra disk, tape og deduplikation i en ensartet og integreret løsning.

 

Fujitsus ETERNUS CS800 S3 vil kunne købes fra oktober 2011. ETERNUS CS800 Entry model starter på 77.474 kr.

 

·          Billeder af Fujitsus ETERNUS CS800 S3 findes på:http://mediaportal.ts.fujitsu.com/pages/search.php?search=!collection4

·          Komplette tekniske specifikationer til ETERNUS CS800 S3 kan downloades fra: http://ts.fujitsu.com/eternus_cs

 

Om Fujitsu

Fujitsu er en af verdens forende leverandører af it-baserede forretningsløsninger til det globale marked. Med cirka 170.000 ansatte i mere end 100 lande, heraf cirka 400 i Danmark, kombinerer Fujitsu et globalt korps af system- og serviceeksperter og lokalkendskab med meget pålidelige it- og kommunikationsprodukter og avanceret mikroelektronik for at skabe en merværdi for kunderne. Fujitsu Limited er japansk ejet og havde i det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts 2011, en konsolideret omsætning pa 55 mia. US$. For mere information, se venligst: www.fujitsu.com og www.fujitsu.dk.

 



Date: 12 September, 2011
City: Ballerup