Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Pressemeddelelser >
  5. 2010>
  6. Fujitsus ESPRIMO Q er de mindste fuldblods mini-pc’ere, der understøtter Blu-ray og Windows 7.

Fujitsus nye ESPRIMO mini-pc’er er bittesmå, musestille og meget effektive

Fujitsus ESPRIMO Q er de mindste fuldblods mini-pc’ere, der understøtter Blu-ray og Windows 7.

København, February 18, 2010

Fujitsu løfter nu sløret for to nye modeller i ESPRIMO-serien. Det er de ekstremt små ESPRIMO Q9000 og ESPRIMO Q1510. De nye maskiner er små, men kraftfulde, og er de eneste fuldt udstyrede mini-pc’ere i deres kategori, der har indbygget 2010 Intel® Core-processorer. Mini-pc’erne er også de mest energieffektive og næsten lydløse, hvilket gør dem meget populære både til kontor- og hjemmebrug.

 

”ESPRIMO Q9000 er designet til professionelle brugere, der ønsker en fuldt udstyret desktop-pc, der fylder meget lidt og har et lavt energiforbrug. ESPRIMO Q9000 opfylder alle krav til en fuldt udstyret pc takket være den nyeste Intel mobilteknologi og styresystemet Microsoft Windows 7® Professional,” siger produktchef Steen Grønbeck, Fujitsu.

 

Mini-pc’en ESPRIMO Q9000 er på størrelse med en lille stak CD-æsker (165x168x57 mm.) og har en volumen på kun 1,6 liter, hvilket sparer plads på skrivebordet. Samtidig gør Intel® vPro™-teknologi og DeskView det let at administrere systemet. ESPRIMO Q9000 har alle de nyeste forbindelsesporte HDMI, DVI og eSATA. Ud over det giver den helt nye 2010 Intel Core processorteknologi maskinen høj ydelse og lavt energiforbrug gennem en Intel® Core™ i5-processor, der kun bruger 19 Watt i tændt tilstand og har en række avancerede indstillinger for energiforbruget.

 

“Den nye ESPRIMO Q-serie er et perfekt eksempel på, at gode ting kommer i små pakker. Vi har designet de bittesmå ESPRIMO-modeller for at imødekomme brugernes ønske om bæredygtige pc’er til hjemmekontoret eller mindre kontormiljøer. Men selv om ESPRIMO Q-serien ikke fylder meget på skrivebordet, ikke bruger meget strøm og næsten ikke kan høres, er ydeevnen stadig i top,” siger Steen Grønbeck, Fujitsu.

 

På trods af sin størrelse er ESPRIMO Q1510 virkelig stærk, og den kan både bruges som underholdningssystem i hjemmet eller som en kontor-pc. Fujitsus nye ESPRIMO Q1510 erstatter ESPRIMO Q1500 og tilbyder en række fordele i sin lille og elegante indpakning. ESPRIMO Q1510 har blandt andet fjernbetjening, valgfrit Blu-ray-drev, fuld understøttelse af HDMI og Microsoft Windows 7® Home Premium.

 

Den helt nye 2010 Intel Core processorteknologi gør det muligt at øge ydeevnen og samtidig holde energiforbruget og lydniveauet nede, hvilket er en yderligere fordel, når den skal bruges i hjemmet. Der kan også indbygges WLAN, så maskinen kan forbindes til hjemmets server for at afspille musik eller vise feriebillederne på tv’et, og en 6-i-1 kortlæser kan for eksempel bruges til at hente billeder fra et kamera. Ud over det kan brugeren selv lave såkaldte skins i egne farver.

 

Begge ESPRIMO mini-pc’er kan fås med harddiske på op til 500 GB og med op til 4 GB RAM. De har 6 USB-porte og både WLAN og bluetooth kan tilvælges.

 

Fujitsu ESPRIMO Q9000 og ESPRIMO Q1510 fås nu til priser fra kr. 3.999 ekskl. moms.

 

Gå til forsiden



Date: 18 February, 2010
City: København