Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Pressemeddelelser >
  5. 2010>
  6. Fujitsu ny it-partner for FONA

Fujitsu ny it-partner for FONA

Fujitsu bliver ny it-partner for butikskæden FONA, en af de stærkeste kæder indenfor forbrugerelektronik i Danmark. Tidligere it-partner var IBM.

København, June 21, 2010

”FONA’s succes handler om et stærkt fokus på kundeservice og købmandskab. Vi befinder os i en aggressiv branche, hvor det er nødvendigt, at it-systemerne virker og er opdaterede. Systemerne skal køre smertefrit, straks der er kunder i butikken. Når der kommer nye vareer på hylderne eller vi åbner nye butikker, skal it-systemerne kunne tilpasses hurtigt og fleksibelt. Vi mener, at Fujitsu matcher vores kultur og har den rigtige forretningsforståelse,” siger Jens Fauring, IT-chef hos FONA.  

 

FONA lægger blandt andet stor vægt på, at kædens it-leverandør fokuserer på at forebygge nedbrud, servicerer systemerne på hensigtsmæssige tidspunkter og stiller med de rigtige kompetencer hurtigt.

 

”Vi er glade for at FONA har valgt Fujitsu som ny it-partner. Det giver os en god mulighed for at vise detailbranchen i Danmark, hvad Fujitsu kan levere. Detailområdet er et fokusområde for Fujitsu internationalt, hvor vi allerede samarbejder med mange af de toneangivende i branchen,” siger Lars Baun Jensen, salgs- og marketingdirektør i Fujitsu.

 

I Norden er Fujitsu it-partner for blandt andre Stockmann i Finland, Åhlens, ICA og Coop i Sverige.

 

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Salgs- og marketingdirektør Lars Baun, Fujitsu, 2713 3823

IT-chef Jens Fauring, FONA, 3525 6046

 

 

Om Fujitsu

Fujitsu er en førende leverandør af it-baserede forretningsløsninger til det globale marked. Med cirka 170.000 ansatte og kunder i mere end 70 lande, kombinerer Fujitsu et globalt korps af system- og serviceeksperter og lokalkendskab med meget pålidelige it- og kommunikationsprodukter og avanceret mikroelektronik for at skabe en merværdi for kunderne. Med hovedsæde i Tokyo, rapporterede Fujitsu Limited konsoliderede indtægter på 4,6 billioner yen (50 mia. US$) for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. marts, 2010. Fujitsu er pioner, når det drejer sig om at levere miljøvenlig teknologi og processer, og vi er medlem af the Climate Savers Computing Initiative og Green Grid Organizations.. www.fujitsu.com, www.fujitsu.dk

 

 

Om Fona

FONA appellerer til alle de kunder, der søger et bredt udvalg inden for elektroniske produkter, kommunikation, musik, film og tilbehør. FONA vil være kendt for at levere tryghed og sikkerhed i forbindelse med en frisk handel og et godt tilbud. Alle FONAs 65 butikker er placeret på centralt beliggende steder i butikscentre og på hovedstrøg. Det er FONAs vision at være det sted, hvor "familien Danmark" handler, og hvor mere end 900 dynamiske medarbejdere udøver godt købmandskab, så tilfredse kunder kommer igen og igen. FONA vil være kundens lokale indkøbssted for forbrugerelektronik.

 Gå til forsiden