Skip to main content
  1. Home >
  2. Om Fujitsu >
  3. Presse >
  4. Pressemeddelelser>
  5. Denmark Ligningsportal til 130.000 borgere for det nye SkatteCentret København Syd I/S

Denmark Ligningsportal til 130.000 borgere for det nye SkatteCentret København Syd I/S

Effektiv kommunikation højt prioriteret. Centret har derfor lanceret ny stor ’lignings-portal’ til områdets borgere og virksomheder.

July 07, 2003

Skatteforvaltningerne i Greve, Solrød, Køge, Vallø og Stevns Kommuner er netop lagt sammen i SkatteCentret København Syd I/S. SkatteCentret udnytter den nyeste teknologi og prioriterer effektiv kommunikation højt. Centret har derfor åbnet for elektronisk betjening på ny stor lignings-portal til områdets borgere og virksomheder. Fujitsu har leveret portalen. Portalen kan ses på www.skattecentret.dk.

- Det nye center skal sikre en større ensartethed i erhvervsligningen, og samtidig give borgerne en bedre service. Det betyder, at de 130.000 indbyggere hurtigt og effektivt kan finde oplysninger om skat. Borgerne vil opleve en større grad af frihed. De kan mindske den fysiske kontakt med forvaltningen, hvis de ønsker det. Virksomhederne kan eksempelvis elektronisk hente formularer til kontrakter. Via portalen har borgere og virksomheder i de fem kommuner således fået tilbud om mere selvbetjening helt uafhængig af åbningstider, fortæller direktøren for SkatteCentret Per Fuhrmann engageret.

Medarbejderne i SkatteCentret vil også opleve store gevinster med løsningen fra Fujitsu. Løsningen understøtter nemlig principperne i digital forvaltning. Der er etableret et ekstranet for at sikre videndeling og kommunikation mellem SkatteCentret og de fem hjemkommuner. Det er også meningen, at der senere skal kobles et intranet for SkatteCentrets ansatte på løsningen.

Efter en meget intensiv indsats fra Fujitsu og SkatteCentrets ansatte er sitet i løbet af kort tid kommet i luften. Fujitsu har leveret og implementeret DynamicWeb, det content management system, som er den tekniske platform. Løsningen bliver hostet hos Fujitsu. Under hele processen har Fujitsu fungeret som konsulent og rådgiver i forbindelse med organisering og opbygning af indholdet i portalen samt sørget for det grafiske design.

- Det er en fremtidssikret løsning. Den er forberedt til integration af flere systemer og yderligere dataudveksling. Det nye SkatteCenter har fået et godt udgangspunkt. Der er skabt et solidt grundlag for en god borgerbetjening og en fortsat digitalisering af forvaltningen, siger Chefkonsulent Maibritt Georg, Fujitsu.

Yderligere oplysninger

Kontakt

Maibritt Georg
Phone Telefon:27 13 39 78
FirmaFujitsu
Chefkonsulent

Kontakt

Per Fuhrmann
Phone Telefon:88 70 13 00
FirmaSkatteCentret København Syd
Direktør